Opsætning af data til gruppering
Selve grupperingsnøglen til gruppering af LPR3-data fungerer på samme måde som den, der anvendes på LPR2-data, men det der indlæses i grouperen, skal tilpasses.
Det er kun indholdet af stamfilen, der ændres. De øvrige filer, der anvendes af grupperingsnøglen, kan dannes som normalt, hvorfor man kan tage udgangspunkt i vejledning til opsætning af LPR2-data og supplere med vejleding til opsætning af STAM-fil til gruppering af LPR3-data.
I grupperingslogikken anvendes en række interne koder, der ikke er en del af SKS-klassifikationen. De interne koder anvendes til at koble tillægskoder til bestemte diagnoser og procedurer samt til håndtering af de oplysninger, der kommer ind på en anden måde i LPR3 end i LPR2. Interne koder tilføjes inputdata enten som bidiagnose eller procedure. I dokumentationen af DRG-grupperet LPR3-data findes en oversigt over de interne koder, der anvendes i DRG-grupperet LPR3-data.
I DRG anvendes DRG-sygehusforløb i grupperingen. Beskrivelse af disse kan findes i dokumentation af DRG-grupperet LPR3-data og i takstvejledningen:
Se takstvejledningen for DRG2025