Den kommunale fuldfinansiering (KFF) fungerer på den måde, at kommunerne betaler for konkret aktivitet i sundhedsvæsenet i forbindelse med borgernes specialiserede genoptræning, ophold på hospice og færdigbehandlingsdage.
Specialiseret genoptræning
Kommunerne betaler en takst til regionerne, når deres borgere får specialiseret genoptræning på sygehusene.
Hospice
Kommunerne betaler en takst til regionerne pr. dag deres borgere er på hospice.
Færdigbehandlede patienter
Kommunerne betaler en takst til regionerne pr. dag deres borgere er på sygehus efter de er færdigbehandlede. Det gælder både for patienter i somatikken og psykiatrien.
Kommunerne betaler ligeledes en takst til staten pr. dag, deres borgere er færdigbehandlede. Staten tilbagebetaler disse penge til kommunerne forholdsmæssigt efter befolkningstallet. Statsbetalingen er indført for at øge kommunernes incitament til at hjemtage færdigbehandlede patienter.
Om ordningen
Den kommunale fuldfinansiering blev indført i forbindelse med kommunalreformen 1. januar 2007.
Ordningen reguleres efter ’Sundhedsloven’ og fastsættes i ’Cirkulære om betalinger for færdigbehandlede patienter, indlagte på hospice og genoptræning på specialiseret niveau’.
Betalingerne foretages månedligt i løbet af året og den endelige årsopgørelse er sædvanligvis i marts det efterfølgende år.
Kommunerne kan med en særlig adgang tilgå data om kommunal fuldfinansiering på den lukkede del af eSundhed.
Se data om kommunal fuldfinansiering på lukket eSundhed