Nærhedsfinansiering

Det følger af ordningen om nærhedsfinansiering, at en del af regionernes finansiering er betinget af, om de opfylder en række aftalte kriterier. Sundhedsdatastyrelsen står for at udarbejde måltal, opfølgninger og årsopgørelser for ordningen.

I nærhedsfinansiering indgår fire resultatkriterier i form af følgende datamål:

  • Reduktion i antal sygehusophold pr. borger 
  • Reduktion i sygehusaktivitet pr. borger med kronisk sygdom
  • Reduktion i andelen af somatiske indlæggelser, der fører til en akut genindlæggelse indenfor 30 dage
  • Stigning i andel af virtuel sygehusbehandling.

I henhold til aftale om regionernes økonomi for 2020, 2021, 2022, 2023 og 2024 er der ingen efterregulering af nærhedsfinansiering for 2019, 2020, 2021, 2022 og 2023. Det er som følge af implementeringen af LPR3, håndtering af Covid-19 og aftale om akutplan for sygehusvæsenet.

Nærhedsfinansiering reguleres efter ’Lov om regionernes finansiering’ og fastsættes i ’Cirkulære om statsligt, resultatafhængigt tilskud i 2023 til regionernes sundhedsvæsen (Nærhedsfinansiering)’.

Regionerne kan med en særlig adgang tilgå opgørelser af nærhedsfinansiering på den lukkede del af eSundhed.

Se data om nærhedsfinansiering på lukket eSundhed

Kontakt

Ved spørgsmål til indholdet i nærhedsfinansiering kan du skrive til:

E: naerhedsfinansiering@sundhedsdata.dk

Ved spørgsmål og tekniske problemer med adgang til lukket eSundhed kan du skrive til:

E: esundhed@sundhedsdata.dk