Governance

Trin 1 i realisering af visionen refererer til Den nationale bestyrelse for digitalisering og data på sundheds- og ældreområdet.

Styregruppe

Den nationale bestyrelse for data på sundheds- og ældreområdet har nedsat en styregruppe, der fungerer som beslutningsorgan for realisering af visionen for bedre brug af sundhedsdata.

Styregruppen sikrer systematisk retning og prioritering, herunder evaluering af fremdrift og beslutning om nødvendige ændringer i de valgte modeller på baggrund af den indsamlede viden og erfaring.

Styregruppen er sammensat med en formand fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet og repræsentanter på ledelsesniveau fra:

  • Indenrigs- og Sundhedsministeriet
  • Sundhedsdatastyrelsen
  • Danske Regioner
  • KL
  • Danmarks Statistik (observatør)
  • Nationalt Genom Center
  • Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram, Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut
  • Erhvervsministeriet (Life science-enheden)
  • Statens Serum Institut
  • Repræsentanter fra referencegruppen (observatører)

Referencegruppe

Til at rådgive om faktiske behov og løsningsmodeller i trin 1 af realisering af visionen, nedsættes en referencegruppe igennem Nationalt partnerskab for sundhedsdata.

Referencegruppen vil have bred repræsentation af forskningsmiljøer, kliniske miljøer, life science-industrien, ekspertise inden for etablering af en national analyseplatform og dataservices samt patient- og borgerperspektiver.

Der vil også blive nedsat særskilte tematiske referencegrupper, bl.a. for brugere, dataleverandører, borgere og patientforeninger.

Transitionsorganisation

Der etableres en transitionsorganisation til at varetage udvikling og etablering af Ét kontaktpunkt og National analyseplatform. Transitionsorganisationen ledes af en programchef og består af et programkontor og en række underliggende programspor.

På sigt skal transitionsorganisation udfases og inkorporeres i en driftsorganisation, der skal varetage den varige drift og vedligeholdelse af løsningerne. Driftsorganisation tilpasses i takt med implementering af Regeringens sundhedsreform.

Kontakt

Lone Lund Pedersen