Sådan kan Aftaleoversigten bruges

Her kan du læse, hvordan Aftaleoversigten kan bruges.

I kommunerne

Medarbejdere kan bl.a. bruge Aftaleoversigten som en del af planlægningen af indsatser, fx hvis patienter skal til kontrol på hospital eller egen læge inden deres besøg. Aftaleoversigten kan også anvendes ved koordinering af udekørende hjemmepleje/sygepleje til at vise sammenfaldende aftaler hos andre parter og dermed undgå forgæves besøg eller til at planlægge kørsel.

På hospitalerne 

På hospitalerne kan Aftaleoversigten bruges til at danne et overblik over patientens situation fx ved udskrivelse.

Hos praktiserende læger 

De praktiserende læger kan bl.a. anvende patientens tidligere og fremadrettede aftaler til at danne sig et overblik over patientens behandlingsforløb og de relevante indsatser og hjælpe patienten med koordineringen af sit forløb.

For patienter og pårørende 

Patienter og pårørende med fuldmagt tilgår Aftaleoversigten fx via sundhed.dk.

Visualisering af, hvem der har adgang til aftaleoversigten, og hvad de kan. Praktiserende læge kan se og opdatere. Hospital kan se og opdatere. Sundhedspersonale i kommunen kan se og opdatere. Borgeren kan se og give fuldmagt til en pårørende. En pårørende med fuldmagt kan se.

Mulighed for spærring

På sundhed.dk har patienter også mulighed for at spærre for tværsektoriel deling af data i Aftaleoversigten.

Gå til Min Spærring

Læs mere om den tekniske løsning for spærring

Lovhjemlen for deling af data i Aftaleoversigten er beskrevet i bekendtgørelsen om drift af den fælles digitale infrastruktur:

Læs bekendtgørelsen

Kontakt

Anna Sandner Jensen