Indsatsområde 3: Forebyggelse

Rammerne for, hvordan sundhedsydelser kan leveres, flyttes og giver mulighed for en tidligere og mere målrettet indsats.

Indsatsområdet har fokus på de muligheder, digitaliseringen giver i forhold til en tidligere og mere målrettet indsats for den enkelte patient, hvor sigtet er sundhed fremfor behandling.

Ved at gøre brug af telemedicinske løsninger til eksempelvis hjemmemonitorering kan udvikling af sygdomstegn samt forværring i borgernes sundhedstilstand følges tættere. På den måde kan der sættes ind på et tidligere tidspunkt i det nære sundhedsvæsen, og nogle af de omkostningstunge og for borgeren belastende akutte indlæggelser kan undgås.

Området beskæftiger sig desuden med de nyeste teknologiske udviklinger i sundhedsvæsenet. Dette betyder blandt andet, at man ved brug af store mængder data omkring den danske befolknings sundhedstilstand kan tilrettelægge patientforløb mere præcist og med udgangspunkt i den enkeltes behov.

Overordnet set sigter indsatsområdet dermed mod at skabe følgende forandringer:

  • Flere borgere skal tilbydes en tættere og mindre indgribende håndtering af deres sygdom ved hjælp af digitale løsninger til hjemmemonitorering og deling af viden
  • Borgere skal have bedre mulighed for at tage ansvar for håndtering af egen sundhed
  • Nye teknologier og dataunderstøttede arbejdsgange skal hjælpe sundhedspersoner til at målrette deres indsats, så borgere behandles og reguleres tidligere og – i sidste ende – mindre

Initiativer under indsatsområdet

  • Digitalt understøttet tidlig opsporing på det kommunale ældreområde
    I initiativet arbejdes der videre med en analyse af udbredelsespotentialet for digitalt understøttet tidlig opsporing. Senest i 2018 træffes der beslutning om en eventuel landsdækkende udbredelse af det digitale værktøj, som allerede er taget i brug i nogle kommuner.
     
  • Datadrevne teknologier til automatisering, prædiktion og beslutningsstøtte
    Omfatter afprøvningsprojekter, hvor erfaringer med teknologierne deles på tværs af sundhedsaktører, virksomheder, forskningsinstitutioner mv. som grundlag for beslutning om eventuel brug af teknologierne i stor skala. Initiativet forudsætter finansiering.
     
  • Digital beslutningsstøtte til medicinordination
    Indebærer indkøb af et beslutningsstøttesystem og etablering af et centralt allergiregister, som har til formål at gøre lægen opmærksom på forhold (fx allergier), som skal tages i betragtning ved medicinering af patienten. Løsningen skal være klar til brug på hospitaler og almen praksis medio 2020.
     
  • Fortsat udbredelse af telemedicinsk hjemmemonitorering (KOL, gravide med komplikationer)
    Den nationale udbredelse af telemedicin på KOL-området skal være implementeret i 2019, mens løsningen til gravide med komplikationer skal være et tilbud på alle fødeafdelinger inden udgangen af 2020.
     
  • Digitalt understøttede forløbsplaner til borgere med kronisk sygdom (KOL, diabetes type 2 og kroniske lænderygsmerter)
    Forløbsplanerne, der skal give patienten overblik over indsatser, som kan forebygge forværringer og forbedre livet med kronisk sygdom, skal udbredes i almen praksis fra 2018. Planerne på KOL-området implementeres i 2018, mens der i 2019 og 2020 laves forløbsplaner til alle tre sygdomme.
     
  • Bedre opfølgning på vaccinations- og screeningsprogrammer
    Der skal udarbejdes en samlet model for, hvordan data kan stilles til rådighed, som kan give praktiserende læger og deres patienter bedre overblik over deltagelse i vaccinations- og screeningsprogrammer. Initiativet er en idé, som forudsætter særskilt aftale.