CE-støttepakker
Støttepakker fra PRO-sekretariatet består af en række dokumenter med tilhørende referencer og links til relevante informationer på PRO-sekretariatets eller andre instansers hjemmesider. Leverandører kan anvende støttepakkerne i deres arbejde med CE-mærkning af PRO-systemer, hvori de nationale PRO-skemaer implementeres.
CE-støttepakker iht. MDR
CE-støttepakkerne består af PRO-dokumenter, PRO-pakker og CE-støttedokumenter.
PRO-dokumenter:
- PRO-sekretariatets rapporter, notater, m.v., der dokumenterer udviklingen af det faglige indhold, den tiltænkte anvendelse samt specifikationer af PRO-spørgeskemaets opbygning og indhold samt kliniske algoritmer
- Find PRO-dokumenter under de enkelte PRO-områder.
PRO-pakker:
- Indeholder de endelige skemaspecifikationer og beskrivelser
- PRO-pakker kan findes i Spørgeskemabanken
CE-støttedokumenter:
- Der udarbejdes en række andre oplæg og enkelte skabeloner, til CE-mærkningsprocessen, som leverandørerne kan tage udgangspunkt i
- Download en ZIP-fil med CE-støttedokumenter til de forskellige PRO-emner via menuen til venstre
CE-støttepakker iht. MDD
PRO-sekretariatet har tidligere udarbejdet CE-støttepakker, der understøtter det udfasede EU-direktiv MDD, inden for områderne PRO til gravide, PRO til hofteartrose og PRO til knæartrose.