PRO som kommune
Læs om hvordan du kommer godt i gang med PRO som kommune.
Kontakt
Sanne Jensen
T: 9133 4807
Trine Honnens de Lichtenberg
T: 9133 4808
Joan Nordahl
T: 6156 7392
Siff Ida Gilberg Pedersen
T: 2369 9492
Kirsten Ann Jeberg
T: 2119 1887
Louise Dorner Østergaard
T: 2382 7748
Alle kommunerne har sammen købt et fælles kommunalt PRO system. Dette hører ikke under PRO sekretariatet. Du kan læse mere om Kommunal PRO samt finde kontaktoplysninger.
Kommunernes Landsforening (KL) har en PRO gruppe, der har følgende formål:
- Understøtte en fælleskommunal tilgang til PRO spørgeskemaer
- Anbefale fælleskommunale spørgeskemaer
- Understøtte dialogen om arbejdsgange samt følge og understøtte implementeringen af de nationale og kommunale PRO skemaer, herunder bidrage til vidensdeling
- Skabe grundlag for, at kommunerne kan trække sammenlignelige data på tværs af kommunerne til kvalitetsudvikling
Se organisationsfiguren nederst på denne side og læs mere om KL og patientrapporterede oplysninger
I PRO-sekretariatet kan vi hjælpe med spørgsmål og materiale omkring de nationalt udviklede PRO skemaer. Læs mere om os og vores arbejde .
Følgende nationale PRO-skemaer er allerede bygget ind i det kommunale PRO system og kan benyttes af jer som kommune:
- PRO til diabetes
- PRO til hjerterehabilitering (iskæmi)
- PRO til basal palliation
PRO-sekretariatet dækker licens for disse skemaer, så længe I overholder de rammer, der er beskrevet i forhold til målgruppe mm. Hvis disse rammer ikke overholdes, bortfalder vores dækning af licenser, og I vil selv skulle anskaffe disse. I kan læse mere om licenser, anvendelse og skemaets opbygning i PRO-pakken for de enkelte områder. PRO-pakken ligger i vores spørgeskemabank, hvor man skal logge ind, for at downloade. Det er gratis og alle må logge ind i spørgeskemabanken.
I vores spørgeskemabank findes også undervisningsmateriale til de enkelte skemaer, som kan hentes ned og tilrettes efter lokale behov. Undervisningsmaterialet ligger i en lang power point, men I skal kun bruge de dele I finder relevant for jer.
Undervisningsmaterialet indeholder:
- Hvad er PRO?
- Baggrund for det nationale PRO arbejde
- Baggrund og udvikling for PRO til det enkelte område
- Gennemgang af domæner og spørgeområder i skemaet
- Oplæring i spørgeskemaet
- Aktivt brug af PRO skema i samtalen
- Arbejdsgange
- Lokale it-systemer
Der er udviklet en implementeringsguide, som der henvises til flere steder i undervisningsmaterialet. Brug gerne implementeringsguiden når I planlægger jeres forløb og aktiviteter.
Du kan læse alle rapporterne omkring udvikling, afprøvning og evaluering af de nationale skemaer under PRO-emner her på hjemmesiden.
Vi afholder løbende webinarer og seminarer omkring PRO – Hvis du har interesse i dette, er du meget velkommen til at tilmelde dig. Læs mere om vores tidligere og kommende arrangementer..
Du er selvfølgelig altid velkommen til at skrive eller ringe til os hvis du har nogle spørgsmål. Du kan skrive til vores fællespostkasse PROsekr@sundhedsdata.dk eller ringe til Joan Nordahl.