21.02.2023

PRO-seminar 22. maj 2023

Kom til PRO-konference 22. maj 2023 på Radisson Blu – Amager Boulevard 70, 2300 København S

Sæt kryds i kalenderen d. 22. maj - der afholdes der nemlig PRO-konference i København.  

PRO – formål og værdiskabelse
- fra vision til virkelighed

Der er i Danmark en forventning om, at PRO i større eller mindre grad kan understøtte en række af de nationale mål for sundhedsvæsenet, og PRO nævnes ligeledes som et væsentligt fokusområde den seneste sundhedsreform. Men kan PRO leve op til de mange forskellige formål og kan PRO resultere i værdiskabelse som der stilles forventninger til?  

Konferencen vil belyse forskellige typer af formål med PRO. Her vil en taxonomi, udviklet af Joanne Greenhaulgh, danne springbræt for en diskussion af hvilke formål PRO kan løfte. 

På konferencen vil der være oplægsholdere med flere års erfaring med anvendelse af PRO til forskellige formål. De vil fortælle om den erfaring de har draget og hvilken værdi de kan se det skaber. 
Der hersker forskellige opfattelser af hvilken værdi, man forventer, PRO kan skabe og om værdien kan måles. Bl.a. har man i Region Hovedstande og Region Sjælland fået udarbejdet en rapport, der undersøger effekten ved at anvende PRO. Rapporten konkluderer, at det er svært at måle en effekt af PRO, når der måles på såkaldte hårde endepunkter. På konferencen ønskes skismaet mellem hårde målbare effekter og de mere bløde kvalitative værdier ved PRO belyst. 

Tanja Stamm fra Østrig giver en status på det internationale H2O-arbejde, samt perspektiver på hvor initiativet placerer sig i forhold til andre PRO-initiativer.

Kom og lyt – Bliv klogere på PRO og stil spørgsmål til eksperter!

Der vil snarest blive lagt link op til tilmeldingsmodul for konferencen. Linket vil også blive udsendt med vores næste nyhedsbrev. 

Vi håber at se så mange af jer som muligt d. 22. maj til en spændende dag.