Kronisk smerte
På baggrund af Sundhedsministeriets ’Strategi for smerteområdet – en handlingsplan målrettet mennesker med kroniske smerter’, er PRO til mennesker med kroniske smerter i 2023 indmeldt og valgt som nyt PRO-område. Udviklingen er påbegyndt i 2024 og forventes afsluttes i 2024.
Status: Forberedelse til pilotafprøvning
PRO til kronisk smerte er udpeget som område af Den Nationale PRO-styregruppe.
Der er behov for at målrette indsatsen for patienter med kroniske smerter. Derfor vil regeringen med en strategi for smerteområdet styrke indsatsen for mennesker med kroniske smerter.
Der er nu igennem et workshopforløb med relevante sundhedsprofessionelle og mennesker med kroniske smerter, blevet udviklet et nationalt spørgeskema til patientrapporterede oplysninger (PRO) målrettet mennesker med kroniske smerter. Skemaet sætter fokus på de bio-psyko-sociale behov og skal bidrage til at styrke dialogen mellem den sundhedsprofessionelle og mennesket med kroniske smerter.
Det udviklet PRO-skema har nu været igennem en kognitiv- og lingvistisk analyse foretaget af kliniske psykologer. På baggrund af analysen, er PRO-skemaet blevet indholds- og brugertestet, forud for pilotafprøvningen.
Forberedelserne til pilotafprøvning er nu i gang, og pilotafprøvningen forventes at starte september 2024.