Nye tal for salget af lægemidler fra apotek ‐ 1. kvartal 2016

18-05-2016

Sundhedsdatastyrelsens kvartalsvise opgørelse over medicinforbruget er nu opdateret med tal for 1. kvartal 2016.

Sundhedsdatastyrelsen følger løbende forbruget af lægemidler, og nu er tallene for lægemidler solgt på apotek for 1. kvartal 2016 tilgængelige på eSundhed.dk.

Samtidig kan man også dykke nærmere ned i årets første kvartals 'MedicinForbrug - Overblik', som giver et overblik over de ti lægemiddelgrupper med den største ændring i omsætning eller forbrug i forhold til samme kvartal det foregående år.

Hent og læs 'MedicinForbrug - Overblik: 1. kvartal 2016'

Fentanyl er blevet dyrere

Det nye 'MedicinForbrug - Overblik' viser eksempelvis, at gruppen N02A ’Opioider’ er på listen over lægemidler med størst ændring i omsætning i dette kvartal. 

Det skyldes først og fremmest en større stigning i den gennemsnitlige pris pr. DDD (Defineret døgndosis) for fentanyl, som bruges i forbindelse med smertelindring ved stærke kroniske smerter.

Der er dog værd at bemærke, at der ikke er ændringer i antallet af brugere, og mængdeforbruget ligger også fortsat stabilt - og har i øvrigt gjort det igennem flere kvartaler.

’MedicinForbrug ‐ Overblik: 1. kvartal 2016’ omhandler også:

  • Direkte faktor Xa hæmmere (blodfortyndende midler)
  • Duloxetin (antidepressive midler)
  • Antipsykotiske midler
  • Midler til sænkning af blodsukker, ekskl. Insuliner (diabetes)
  • Opioider (smertestillende)
  • Simvastatin (forhøjet kolesterol)
  • Pantoprazol (mavesår)
  • Gestoden og ethinylestradiol (P-piller)
  • Clopidogrel (blodfortyndende)
  • Cyanocobalamin (vitamin B12)

Håndkøbslægemidler, der også må sælges uden for apotek, er ikke med i tallene.