Flere blev behandlet i pakkeforløb for kræft

28-02-2019

Monitorering af kræftområdet viser, at 80 procent af pakkeforløb for organspecifikke kræfttyper blev gennemført inden for anbefalede tider i 4. kvartal 2018.

Nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at der i 4. kvartal 2018 var 5.507 forløb, hvor borgere er startet i behandling for kræftsygdom efter henvisning til undersøgelse i pakkeforløb for kræftområdet for organspecifikke kræfttyper, hvilket eksempelvis kunne være kræft i tyk- og endetarm, lunge, nyre eller bryst.

Antallet af forløb er 8,5 procent højere end ved sidste kvartal. Desuden er det, det højeste antal forløb, der nogen sinde er medtaget ved den kvartalsvise opgørelse.

I 80 procent af tilfældene blev første behandling foretaget inden for de anbefalede forløbstider. Sammen med et højere antal forløb betyder det, at der var knap 300 flere forløb, der blev gennemført inden for de anbefalede forløbstider, sammenlignet med sidste kvartal.

Kvartal

Andel forløb inden for anbefalet forløbstid for 'samlet tid til behandling' i procent

Antal forløb i alt på landsplan

4. kvartal 2018

80

5.507

3. kvartal 2018

81

5.073

2. kvartal 2018

81

5.112

1. kvartal 2018

83

4.600

4. kvartal 2017

83

5.153

3. kvartal 2017

84

4.601

2. kvartal 2017

77

4.002

1. kvartal 2017

84

4.207

4. kvartal 2016

84

4.337

3. kvartal 2016

83

4.297

2. kvartal 2016

82

5.067

1. kvartal 2016

85

4.640

4. kvartal 2015

84

4.779

3. kvartal 2015

85

4.469

2. kvartal 2015

83

4.353

1. kvartal 2015

84

4.670

4. kvartal 2014

82

4.752

3. kvartal 2014

83

4.273

2. kvartal 2014

80

4.065

1. kvartal 2014

84

4.210

4. kvartal 2013

80

4.447

3. kvartal 2013

79

4.045

2. kvartal 2013

73

3.760 

1. kvartal 2013

72

4.264

Kilde: Landspatientregisteret 2. februar 2019, Sundhedsdatastyrelsen Note: Andel forløb inden for anbefalede forløbstid for ’samlet tid til behandling’ (OF4 fra henvisning til pakkeforløb start til første behandling start) for pakkeforløb for kræftområdet (organspecifik kræfttype) på landsplan, uanset organspecifik kræfttype og behandlingsform. Tidligere kvartaler vises med data fra første offentliggørelsestidspunkt.

Forbehold grundet tidlig opgørelse 

Vær opmærksom på, at implementering af Sundhedsplatformen i Region Hovedstaden fra og med maj 2016 samt i Region Sjælland fra og med november 2017 kan have indflydelse på tallene. Vær også opmærksom på, at tre af landets regioner overgik til at anvende indberetning til en ny version af Landspatientregisteret fra 2. februar 2019, hvorfor data er opgjort cirka en uge tidligere end normalt planlagt, hvilket kan have indflydelse på tallene.

Tre ud af fire har ikke kræft

Alt i alt var der på landsplan i 4. kvartal 2018 35.821 forløb, hvor borgere efter henvisning til undersøgelse startede udredning for væsentlig mistanke om kræft. Der er således knap 11 procent flere forløb, hvor der er startet udredning sammenlignet med sidste kvartal.

Svarende til tidligere kvartaler blev kræftsygdommen bekræftet i omkring en fjerdedel af forløbene, og patienten blev efterfølgende henvist til behandling for kræftsygdommen.

Flere undersøgelser for alvorlig sygdom

Der blev gennemført 2.720 pakkeforløb i 4. kvartal 2018, hvor patienten blev undersøgt for alvorlig sygdom som også kunne være kræft. Det er omkring 130 flere forløb i forhold til sidste offentliggørelse.

Andelen af forløb, der blev gennemført inden for de anbefalede forløbstider, er faldet med 2 procentpoint sammenlignet med sidste kvartal med 87 procent i 4. kvartal 2018. Dog er der samlet set flere forløb gennemført inden for den anbefalede forløbstid. 

Mindre stigning i forløb for metastaser uden kræfttype

I pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype blev der i 4. kvartal 2018 gennemført 289 forløb, der startede udredning i opgørelsesperioden, hvilket er 17 flere forløb sammenlignet med sidste kvartal.

Andelen af forløb, der er gennemført inden for de anbefalede forløbstider, er faldet 7 procentpoint i forhold til sidste kvartal med 87 procent i 4. kvartal 2018. Der er derfor samlet set lidt færre forløb gennemført inden for den anbefalede forløbstid.