Stigningen i antallet af voksne, som er i behandling, skyldes både, at der kommer nye voksne brugere til, og at nogle brugere, som har fået medicinen som barn, er blevet voksne og er fortsat med medicinen.
- Vores analyse viser, at stigningen i antal voksne brugere primært skyldes, at der kommer nye voksne brugere til. I 2020 var to tredjedele – 66 procent – af nye brugere af ADHD-medicin voksne på 18 år eller over, og den tendens har været stabil gennem de sidste 10 år, forklarer Mette Keis Jepsen.
Sundhedsdatastyrelsens analyse viser blandt andet også, at varigheden af behandling med ADHD-medicin svinger fra få måneder til mange år, at der i Danmark er stor geografisk forskel på udviklingen i forbruget, og at der i Sverige er en større andel af børn i forhold til andelen af voksne, som bruger ADHD-medicin.
Læs Sundhedsdatastyrelsens analyse om forbruget af ADHD-medicin