Danskere på overførselsindkomst står for fire ud af fem alkoholrelaterede hospitalsbesøg

Ifølge Sundhedsdatastyrelsens rapport er det oftest personer midlertidigt uden for det ordinære arbejdsmarked fx kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere og personer i ressourceforløb samt folke- eller førtidspensionister, der kommer på hospitalet på grund af alkohol.

- Kun 15 procent er beskæftigede eller under uddannelse – det vil sige, at de er i arbejde, selvstændige eller studerende. De tal vidner fortsat om en betydelig social slagside med hensyn til, hvem der oplever alkoholrelateret sygdom, fortæller konstitueret afdelingschef i Sundhedsdatastyrelsen Joanna Phermchai-Nielsen.

Andel borgere med alkoholrelateret hospitalskontakt, opdelt på arbejdsmarkedstilknytning

Hospitalsbesøgene sker oftest på grund af alkoholafhængighedssyndrom, skadelig brug af alkohol eller alkoholisk leversygdom. For unge i alderen 15-24 år er alkoholforgiftning dog den hyppigste alkoholrelaterede kontaktårsag.

Flest mænd

Der kan også spores en kønsforskel i statistikkerne. Mænd er generelt overrepræsenterede og udgør 60 procent af alle borgere med alkoholrelaterede hospitalskontakter, 68 procent af alle, der modtager medicinsk alkoholbehandling, og 73 procent af de alkoholrelaterede dødsfald i 2018. 

Kronisk leversygdom er med 587 dødsfald i 2018, svarende til 24 procent, den hyppigste alkoholrelaterede dødsårsag, mens alkoholisk psykose/kronisk alkoholmisbrug er den næsthyppigste årsag. For de unge på mellem 15 og 24 år skyldes det oftest færdselsulykker, når der sker dødsfald, hvor alkohol har været involveret. 

Sundhedsdatastyrelsens rapport omhandler borgere med alkoholrelaterede kontakter på hospital, alkoholrelaterede dødsfald og brug af medicin til alkoholbehandling. 

Læs rapporten 'Status på alkoholområdet i sundhedssektoren'