Den såkaldte dødsrate – hvor mange af os, der dør, når man tager højde for køn og alder - falder kraftigt. Alene fra 2023 til 2024 faldt den med 5 procent.
Det viser årsrapporten fra Dødsårsagsregistret, som Sundhedsdatastyrelsen netop har udgivet.
- Vi skal alle sammen herfra på et tidspunkt, men når risikoen for at dø falder, betyder det, at stadig flere af os får lov til at blive rigtig gamle. Tallene siger ikke noget om, hvorfor dødeligheden falder, men vi kan se, at der er sket et fald i risikoen for at dø af en række sygdomme – især kræft og hjertesygdomme, som er de to største dræbere, siger afdelingschef Mette Keis Jepsen.
Dødsraten
Vi bliver flere danskere og samtidig bliver vi flere ældre. Så for at kunne sammenligne dødelighed over tid, så beregner man en såkaldt køns- og aldersstandardiseret dødsrate. Den viser, hvor stor en del af en gruppe på 100.000, der dør, når man tager højde for ændringer i befolkningens sa mmensætning med hensyn til køn og alder.
Den køns-og aldersstandardiseret dødsrate viste, at der døde 735 ud af 100.000 borgere i 2021, og at det tilsvarende tal i 2024 var 700 borgere.
Dermed fortsætter en langsigtet udvikling, hvor dødsrisikoen falder og vi derfor som danskere lever længere. Udviklingen kan da også ses i de absolutte tal for hvor mange, der dør. I 2023 døde 57.991 danskere. I 2024 var det faldet til 56.729 danskere. Det svarer til et fald på 2 pct.
Når faldet i absolutte tal ikke er ligeså stort som faldet i dødsraten skyldes det, at de ældre udgør en stadig større del af befolkningen. Eller sagt på en anden måde. Vi dør stadigvæk, men vi gør det i gennemsnit senere og senere.