Ifølge sundhedslovens § 193 b er Sundhedsdatastyrelsen ansvarlig for at drive en fælles digital infrastruktur, National Serviceplatform. Den gør det muligt at registrere og dele udvalgte oplysninger om borgeres helbredsforhold og andre fortrolige oplysninger.
Sundhedspersoner og andre, der ifølge lovgivningen har tavshedspligt, kan få adgang til de oplysninger, der er registreret i National Serviceplatform, når det er nødvendigt for sygdomsforebyggelse, medicinsk diagnose, sygepleje, behandling eller forvaltning af læge- og sundhedstjenester.
I National Serviceplatform er der forskellige digitale løsninger, som kan bruges i forbindelse med din behandling i sundhedsvæsenet.
De digitale løsninger, som du også selv kan få adgang til via sundhed.dk, er følgende:
- Stamkort
- Aftaler
- Organdonation
- Behandlingstestamente
- MinLog
- Frabedelse
Nedenfor kan du læse om, hvordan vi behandler dine personoplysninger i de digitale løsninger. Hvis du vil vide mere om, hvordan vi behandler dine personoplysninger, er du velkommen til at kontakte os.
Formål og retsgrundlag for behandling af dine personoplysninger
Som nævnt ovenfor, behandler vi oplysninger om dig i de forskellige digitale løsninger for at sikre, at sundhedspersoner og andre personer kan få adgang til oplysningerne, når du er i behandling hos dem. Formålet er også at sikre, at de sundhedspersoner, du er i behandling hos, kan se, om du fx er organdonor, eller om du ønsker livsforlængende behandling.
Formålet med behandling af dine personoplysninger i National Serviceplatform er knyttet til vores opgaver som myndighed efter sundhedslovens §§ 220 a og 193 b og bekendtgørelse nr. 131 af 3. februar 2025 om drift m.v. af den fælles digitale infrastruktur.
Behandlingen sker også i henhold til øvrige bestemmelser i sundhedsloven og dertilhørende bekendtgørelser.
Retsgrundlaget for behandlingen af dine personoplysninger i National Serviceplatform følger endvidere af databeskyttelseslovgivningen.
Vi behandler almindelige personoplysninger med hjemmel i:
- Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e: Når det er nødvendigt af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse, eller som henfører under offentlig myndighedsudøvelse, som vi har fået pålagt.
Vi behandler følsomme personoplysninger med hjemmel i:
- Databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra h: Når det er nødvendigt til forebyggende medicin eller arbejdsmedicin til vurdering af arbejdstagerens erhvervsevne, medicinsk diagnose, ydelse af social- og sundhedsomsorg eller -behandling eller forvaltning af social- og sundhedsomsorg og -tjenester.
Vi behandler dit CPR-nummer med hjemmel i:
- Databeskyttelseslovens § 11, stk. 1: Med henblik på en entydig identifikation af dig.
Kategorier af personoplysninger
I de digitale løsninger, der ligger i National Serviceplatform, kan vi behandle almindelige, følsomme og fortrolige personoplysninger.
Vi kan behandle følgende almindelige personoplysninger:
- Navn og efternavn
- Nuværende adresse og eventuelt midlertidig adresse
- Pårørende og deres kontaktoplysninger og relation til dig
- Sygesikringsgruppe
- Alment praktiserende læge
- Tandlæge
- Telefonnummer
- Din stillingtagen til blandt andet livs- eller behandlingstestamente, organdonation og forsøg på genoplivning
- Oplysninger om dine aftaler i sundhedsvæsenet.
Vi kan behandle følgende følsomme personoplysninger:
Derudover behandler vi dit CPR-nummer, som er en fortrolig personoplysning.
Vi kan også behandle andre personoplysninger end dem, som står ovenfor, hvis du selv har indtastet oplysningerne i tekstfelterne på sundhed.dk, fx i ‘Supplerende oplysninger’ under ‘Pårørendeinfo’ i Stamkortet. De oplysninger kan du selv rette eller slette igen på sundhed.dk.
Du kan se, hvilke oplysninger der er registreret om dig i National Serviceplatform på sundhed.dk. Se dine oplysninger i de forskellige digitale løsninger på sundhed.dk:
Modtagere eller kategorier af modtagere
De oplysninger, der behandles i de digitale løsninger i National Serviceplatform, kan ses af de sundhedspersoner eller andre personer, der ifølge lovgivningen har tavshedspligt, når du er i behandling hos dem. Det kan fx være personer, du er i behandling hos på hospitalet, i lægehuset eller i kommunen.
På sundhed.dk kan du frabede dig, at sundhedspersoner og andre personer indhenter visse oplysninger fra National Serviceplatform. Det gælder dog ikke for oplysninger registreret i stamkortet.
Opbevaring af dine personoplysninger
- I Aftaler opbevarer vi dine personoplysninger i 2 år efter aftalen har fundet sted eller 1 år efter din død.
- I Livs-/Behandlingstestamente opbevarer vi dine personoplysninger, indtil du eller din befuldmægtigede tilbagekalder testamentet eller 1 år efter din død.
- I Min Log opbevarer vi dine personoplysninger i 2 år efter logtidspunktet og i særlige tilfælde i 5 år.
- I Planer og indsatser opbevarer vi dine personoplysninger så længe, som vi skal, i overensstemmelse med de slettefrister, der er for de underliggende datakilder, fx din patientjournal.
- I Organdonation opbevarer vi dine personoplysninger i indtil 1 år efter din død. Du eller din befuldmægtigede kan til enhver tid ændre oplysninger registreret i Organdonation via sundhed.dk eller ved at kontakte os i Sundhedsdatastyrelsen.
- I Stamkortet opbevarer vi dine personoplysninger, indtil du eller din befuldmægtigede retter eller sletter dem, eller 1 år efter din død.
Hvis du har registreret oplysninger i Stamkortet, Livs-/Behandlingstestamente eller Organdonation via en papirblanket, vil blanketten blive journaliseret i vores elektroniske journalsystem. Sundhedsdatastyrelsen er som offentlig myndighed forpligtet til at dokumentere, hvad vi laver, og derfor opbevarer vi oplysningerne så længe, det er nødvendigt af hensyn til dette formål. Sundhedsdatastyrelsen afleverer oplysninger i styrelsens elektroniske journalsystem til Rigsarkivet ifølge arkivloven.