Om programmet

Program for Bedre brug af sundhedsdata har fået til opgave at udvikle ét nationalt kontaktpunkt for sundhedsdata og en national analyseplatform, som er de første skridt i realiseringen af en større vision for bedre brug af sundhedsdata.

Arbejdet i programmet udspringer af en større vision for bedre brug af sundhedsdata fra 2021. I 2022-2024 blev der blandt andet gennemført en række foranalyser, der omsatte de overordnede mål fra visionen til konkrete løsningsmodeller.

Ét nationalt kontaktpunkt for sundhedsdata og en national analyseplatform blev udvalgt som de løsninger, der skulle udvikles og tages i brug. Programmet blev igangsat i april 2025.

Løsningerne bygger videre på initiativer, der allerede er i gang, blandt andet metadatakatalog for sundhedsdata, Danmarks Datavindue hos Danmarks Statistik, de regionale datastøttecentre samt nye og eksisterende analysemiljøer til behandling af sundhedsdata.

Undervejs inddrages relevante brugere og samarbejdspartnere, så løsningerne rammer deres behov i praksis.

Mål

De tekniske og organisatoriske løsninger, der udvikles i programmet, skal sikre:

Bedre vejledning, information og dataoverblik

Mere enkel og smidig ansøgning og godkendelse

Lettere kombination af forskellige datakilder

Supercomputer- og AI-kapacitet til analyser

Nye dataservices, fx bedre metadata og kohorteudforsker

Øget tryghed om brugen af sundhedsdata

Tidsplan

  • Q2-Q3 2025

    Forberedelse

    Etablering af:

    • Programorganisation
    • Juridisk grundlag
    • Sikkerhedsparadigme, infrastruktur, applikationsplatform m.m.
  • Q4 2025 - Q2 2026

    Udvikling

    • Etablering af sagsbehandlingsenhed og udvikling af sagsgange
    • Fastlæggelse af finansieringsmodel
    • Udvikling af it-løsninger
  • Q2 2026

    Go live - soft release

    • Løbende lancering af it-løsninger
    • Ét kontaktpunkt træffer sin første afgørelse
  • Q3 2026 - Q4 2027

    Videre udvikling

    • Forbedringer på tværs, inklusiv lancering af kohorteudforsker 1.0
    • Løsninger til borgernes indsigt og frabedelse
Projektbeskrivelse

Realisering af trin 1 i vision for bedre brug af sundhedsdata

Kontakt

Bedre brug af sundhedsdata