Hjælp os med at teste Digital Sundhed Danmarks nye hjemmeside
Vi søger personer, der har lyst til at hjælpe os med at gøre den nye hjemmeside let at finde rundt på, forståelig og relevant for brugerne.
Det følger af den kommunale fuldfinansiering, at kommunerne finansierer borgeres aktivitet i sundhedsvæsenet på udvalgte områder. Ordningen administreres af Sundhedsdatastyrelsen.
Den kommunale fuldfinansiering (KFF) fungerer på den måde, at kommunerne betaler for konkret aktivitet i sundhedsvæsenet i forbindelse med borgernes specialiserede genoptræning, ophold på hospice og færdigbehandlingsdage.
Kommunerne betaler en takst til regionerne, når deres borgere får specialiseret genoptræning på sygehusene.
Kommunerne betaler en takst til regionerne pr. dag deres borgere er på hospice.
Kommunerne betaler en takst til regionerne pr. dag deres borgere er på sygehus efter de er færdigbehandlede. Det gælder både for patienter i somatikken og psykiatrien.
Kommunerne betaler ligeledes en takst til staten pr. dag, deres borgere er færdigbehandlede. Staten tilbagebetaler disse penge til kommunerne forholdsmæssigt efter befolkningstallet. Statsbetalingen er indført for at øge kommunernes incitament til at hjemtage færdigbehandlede patienter.
Den kommunale fuldfinansiering blev indført i forbindelse med kommunalreformen 1. januar 2007.
Ordningen reguleres efter ’Sundhedsloven’ og fastsættes i ’Cirkulære om betalinger for færdigbehandlede patienter, indlagte på hospice og genoptræning på specialiseret niveau’.
Betalingerne foretages månedligt i løbet af året og den endelige årsopgørelse er sædvanligvis i marts det efterfølgende år.
Kommunerne kan med en særlig adgang tilgå data om kommunal fuldfinansiering på den lukkede del af eSundhed.
Ved spørgsmål til indholdet i den kommunale fuldfinansiering kan du skrive til:
Ved spørgsmål og tekniske problemer med adgang til lukket eSundhed kan du skrive til: