I efteråret 2016 blev program for Digitalt Samarbejde om Komplekse Patientforløb igangsat i et samarbejde mellem Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Kommunernes Landsforening, Danske Regioner, Praktiserende Lægers Organisation, Sundhedsdatastyrelsen, Digitaliseringsstyrelsen og MedCom.
Programmet blev etableret på baggrund af et afklaringsprojekt og en række analyser. Herfra udspringer den overordnede vision:
Patienter med komplekse patientforløb og deres pårørende møder et samarbejdende sundhedsvæsen, hvor alle involverede i forløbet har digital adgang til oplysninger og hurtig kommunikation om patientens samlede situation.
Undervejs har det vist sig, at behovet for et bedre overblik og adgang til oplysninger ikke alene er aktuelt for patienter i komplekse forløb, men derimod for alle som har kontakt til sundhedsvæsenet. Derfor blev programmets navn ændret til Et Samlet Patientoverblik. Visionen om at styrke det nære og sammenhængende sundhedsvæsen og digital adgang til oplysninger om patientens samlede situation lever videre i programmets strategiske målsætninger.
Programledelsen og sekretariatet er forankret i Sundhedsdatastyrelsen.
Digitale løsninger i programmet
Programmet har sammen med parterne på sundhedsområdet udviklet og afprøvet følgende digitale løsninger, der er i drift: