Den ellers normalt støt stigende kurve over hospitalernes udgifter til medicin knækkede i 2019. Det viser Sundhedsdatastyrelsens 5-årsstatistik over lægemiddelsalget i Danmark 2015-2019, som netop er offentliggjort. En af forklaringerne er, at udgifterne til medicinen Humira, der bruges til behandling af gigt- og tarmsygdomme, er faldet markant.
Året før var Humira med det aktive indholdsstof adalimumab det mest udgiftstunge lægemiddel på landets hospitaler, men efter patentets udløb er det nu faldet helt af listen over de 25 lægemidler, der bruges flest penge på. I alt var udgifterne til medicin i sygehussektoren i 2018 11.632 mio. kr. inkl. moms – heraf 426 mio. kr. til adalimumab – mens udgifterne i 2019 faldt en anelse til 11.619 mio. kr. inkl. moms – heraf 104 mio. kr. til adalimumab.
Ifølge den nye statistik er det nu i stedet medicin til behandling af øjensygdom, der topper listen over den medicin, hospitalerne bruger flest penge på. Eylea med det aktive stof aflibercept, som også er et lægemiddel med patent, anbefales af Medicinrådet til bl.a. aldersrelateret makuladegeneration. Det er en øjensygdom, der skyldes slid på øjets nethinde og giver nedsat syn. Sygdommen rammer omkring 6.500 danskere hvert år.
De fem mest sælgende lægemiddelstoffer i 2019
Kilde: Lægemiddelstatistikregisteret (opdateret 21. september 2020), Sundhedsdatastyrelsen. Note: Omsætningen i primærsektoren er opgjort i ekspeditionsprisen (mio. kr. inkl. moms), mens omsætningen i sygehussektoren er opgjort i den sidst registrerede indkøbspris, SRIP (mio. kr. inkl. pålagt moms).
Dyreste sygdomme
På hospitalerne er det samlet set medicin til behandling af kræft og sygdomme i immunsystemet, som står for langt størstedelen af udgifterne – hele 57 % i 2019. De sygdomme, der gemmer sig bag medicin til behandling af immunsystemet, er bl.a. multipel sklerose, knoglemarvskræft og flere autoimmune sygdomme som fx inflammatoriske tarm- og ledsygdomme og psoriasis.
- Udgifterne til medicin til kræftbehandling og immunsystemet er så dominerende af to årsager. Det er det sygdomsområde, hvor der gives mest medicin på sygehuset, og samtidig ser vi rigtig høje priser for enkeltstående lægemidler. Så på det område kan det nogle gange virkelig ses på udgifterne, når et patent udløber, og priskonkurrencen sættes fri, som det er tilfældet i år med Humira, fortæller afdelingschef i Sundhedsdatastyrelsen, Lars Eriksen Videbæk.
Smertestillende topper hos apoteker
5-årsstatistikken viser også, hvad der bruges penge på uden for hospitalerne, i primærsektoren – dvs. den medicin, der sælges på private apoteker og i dagligvarebutikker. Her toppes listen af paracetamol til behandling af svage smerter og blodfortyndende medicin, men også medicin til rygeafvænning, diabetes, astma, KOL, Parkinsons sygdom og penicillin er på listen over de 25 lægemidler, vi bruger flest penge på.
- Hvis vi kigger på, hvilke typer medicin vi samlet set bruger flest penge på, når vi går på apoteket – dvs. når vi ser bort fra hospitalernes forbrug – er det medicin til behandling af nervesystemet. Det vil sige fx smertestillende, rygeafvænning, antidepressiv, antipsykotisk og angstdæmpende medicin samt medicin til behandling af demens. Men faktisk er det lægemidler til hjerte og kredsløb, der sælges mest af – det er bare ikke de lægemidler, vi har flest udgifter til, siger Lars Eriksen Videbæk.
Læs mere i ’Samlet salg af lægemidler 2015-2019’