Sundhedsvæsenets Klassifikations System (SKS)

SKS (Sundhedsvæsenets Klassifikations System) er en samling af de nationale danske klassifikationer, der løbende udvikles og vedligeholdes af Sundhedsdatastyrelsen.

Kontakt

SKS-koder E: SKSkoder@sundhedsdata.dk

SKS bruges primært inden for sygehusvæsenet, bl.a. i forbindelse med registrering af sundhedsfaglige ydelse i de patientadministrative systemer og efterfølgende indberetning til Landspatientregistret. SKS er dermed med til at sikre en entydig brug og fortolkning af information. SKS består af helt danske klassifikationer samt danske klassifikationer, der er baseret på internationale klassifikationer.

SKS indeholder kliniske og administrative klassifikationer til brug for dokumentation af patienter og sundhedsvæsenets ydelser. I SKS indgår danske udgaver af internationale klassifikationer – fx sygdomsklassifikationen, som bygger på WHO’s ICD-10, og operationsklassifikationen, baseret på den nordiske NCSP. De nordiske klassifikationer vedligeholdes og tilpasses til nordiske forhold i samarbejde med det nordiske klassifikationscenter.

Mere om SKS Klassifikationer

  • Kodestruktur
    Alle SKS-koder kan indeholde op til 10 karakterer. 1. karakter er et bogstav, der viser SKS-hovedgruppen. De resterende 8 karakterer er alfanumeriske. Hvor mange bogstaver og tal, der indgår i koden, varierer fra hovedgruppe til hovedgruppe. Alle tal og store bogstaver (versaler) kan anvendes – dog ikke Æ, Ø og Å.
  • SKS-hovedgrupper

    SKS er inddelt i hovedgrupper. Hver hovedgruppe indeholder hierarkiske klassifikationer til specifikke formål. Næsten alle SKS-klassifikationer har en enkelt akse (monoaksial), men koder fra de enkelte klassifikationer kan kombineres på forskellig vis – se eksempler nedenfor. Dette giver mulighed for at udtrykke mere komplekse sammenhænge, der svarer til brug af multiaksiale klassifikationer.

    Alle bogstaver i alfabetet kan oprettes som en ny hovedgruppe.

    Se tabel over hovedgrupper under SKS Hovedgrupper

    På længere sigt vil der blive mangel på bogstaver. I takt med større krav om strukturerede informationer i de elektroniske patientjournaler vil der skabes et behov for mange små-klassifikationer. Det betyder nok, at vi må gå bort fra at lægge information og betydning i selve koden og arbejde hen imod ”dumme kodelister” – dvs. koder uden betydningsbærende indhold.