Hjælp os med at teste Digital Sundhed Danmarks nye hjemmeside
Vi søger personer, der har lyst til at hjælpe os med at gøre den nye hjemmeside let at finde rundt på, forståelig og relevant for brugerne.
24. februar 2023 begyndte Region Midtjylland at tage Fælles Stamkort i brug, og den 28. marts tog også Region Nordjylland løsningen i brug på regionens hospitaler.
De første KMD-kommuner er nu også begyndt at anvende Fælles Stamkort. Det drejer sig om: Ballerup, Norddjurs, Randers, Rebild, Silkeborg, Assens, Kalundborg, Nordfyn, Middelfart, Struer og Viborg kommuner.
Aarhus Kommune har også taget Fælles Stamkort i brug d. 2. februar. Kun tre Systematic-kommuner mangler nu at tage Fælles Stamkort i brug.
Følg med i den kommunale implementering af Fælles Stamkort på MedComs hjemmeside
I januar kunne vi fortælle, at de første kommuner i starten af det nye år var begyndt at tage Aftaleoversigten i brug. Følgende kommuner er siden kommet på: Dragør, Egedal, Favrskov, Herning, København, Odsherred, Syddjurs, Vallensbæk, Aarhus, Faxe, Frederikshavn, Vesthimmerland, Ishøj, Albertslund og Allerød kommuner.
Følg med i den kommunale implementering af Aftaleoversigten på MedComs hjemmeside
Fra 6. februar er Aftaleoversigten igen taget i brug på alle hospitaler i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Bispebjerg/Frederiksberg Hospital tog som de første Aftaleoversigten i brug 9. januar som et led i den gradvise genåbning, efter de to regioner grundet fejl måtte lukke for Aftaleoversigten sidste sommer. Fælles Stamkort skal efter planen tages i brug i Region Hovedstaden og Sjælland til oktober 2023.