Dine organer kan kun bruges til transplantation, hvis du selv eller dine pårørende har givet tilladelse til det. I Danmark kan du kan tage stilling til organdonation på tre forskellige måder. Det kan ske ved, at du:
- registrerer dig i Organdonorregisteret
- bærer et donorkort
- fortæller om dit ønske til dine pårørende.
Alle tre måder er lige juridisk gyldige. Alle over 18 år kan selv bestemme, om de vil tillade transplantation af deres organer. 15-17-årige har også mulighed for at tilmelde sig Organdonorregisteret, men for at kunne donere organer i en konkret situation kræver det dog altid, at den/de, der har forældremyndigheden, samtykker. Hvis du ikke har taget stilling eller ikke har fået fortalt dine pårørende, hvad du ønsker, er det op til dine pårørende at sige ja eller nej. Hvis dine nærmeste ikke kender din holdning, kan det være svært for dem at tage stilling.
Læs mere om organdonation og om at tage stilling på Sundhedsstyrelsens hjemmeside