Hjælp os med at teste Digital Sundhed Danmarks nye hjemmeside
Vi søger personer, der har lyst til at hjælpe os med at gøre den nye hjemmeside let at finde rundt på, forståelig og relevant for brugerne.
For at sikre, at borgere kan få den rette behandling, når de opholder sig i et andet EU-land, deltager Danmark i to projekter, der gør det muligt at dele elektroniske recepter og udvalgte sundhedsoplysninger på tværs af landegrænser.
Projekterne er en del af Danmarks forberedelse til implementeringen af European Health Data Space-forordningen. Forordningen stiller krav om, at relevante sundhedsoplysninger skal kunne deles sikkert mellem EU-lande, så en behandler eller et apotek i et andet EU-land kan få adgang til de nødvendige oplysninger i forbindelse med behandling eller udlevering af medicin.
Som led i projekterne bliver Danmark tilkoblet den fælleseuropæiske digitale sundheds-it-infrastruktur, eHealth Digital Service Infrastructure (eHDSI). eHDSI er en sikker europæisk infrastruktur, der gør det muligt at udveksle sundhedsdata på tværs af medlemslandene. Primo januar 2026 havde 17 lande en eller flere løsninger i drift med udveksling af data med et eller flere lande.
Sundhedsdatastyrelsen gennemfører to projekter, som hver omfatter to digitale løsninger – elektroniske recepter og patientresumé – henholdsvis for danskere, der behandles i andre EU-lande, og for borgere fra andre EU-lande, der behandles i Danmark.
Projekterne indgår i det overordnede fælleseuropæiske initiativ MyHealth@EU og skal understøtte patientsikkerhed, sammenhæng og kvalitet i behandlingen for borgere, der får behov for medicin eller sundhedsydelser, mens de rejser eller opholder sig i et andet EU-land.

Der udvikles to digitale løsninger:
Projektstart: Januar 2023
Første idriftsættelse af elektroniske recepter: Q2 2026
Forventet idriftsættelse af patientresuméer: Q4 2026
Første samarbejdsland: Finland.
Løsningerne udrulles gradvist til flere EU-lande i de kommende år.
Efter idriftsættelsen vil danske borgere kunne få udleveret receptpligtig medicin, når de opholder sig i Finland.
Danske borgere får også mulighed for:
Løsningerne er medfinansieret af Den Europæiske Union.
Der udvikles to digitale løsninger:
Projektstart: Januar 2026
Forventet idriftsættelse: Ultimo 2028
Første samarbejdsland: Endnu ikke fastlagt. Det kræver, at landet har udviklet sin egen løsning og kan sende data til deres nationale kontaktpunkt og videre derfra til det danske kontaktpunkt.
Løsningerne udrulles gradvist til flere lande.
Efter idriftsættelsen vil borgere fra andre EU-lande kunne få udleveret medicin i Danmark via elektroniske recepter fra deres eget sundhedsvæsen.
Danske sundhedspersoner vil kunne tilgå patientresuméer for borgere fra andre EU-lande, når de har dem i behandling.
Løsningerne er medfinansieret af Den Europæiske Union.
De synspunkter og holdninger, der kommer til udtryk, er dog udelukkende forfatterens/forfatternes og afspejler ikke nødvendigvis Den Europæiske Unions synspunkter og holdninger. Hverken Den Europæiske Union eller den myndighed, der yder støtten, kan holdes ansvarlig for dem.
Thyra Jart