I maj måned mødte LPR3 imidlertid en række tekniske udfordringer, der besværliggør regionernes arbejde med indberetning. Det får betydning for, hvornår Sundhedsdatastyrelsen kan levere data fra LPR3 til blandt andet forskning. En ny midlertidig LPR3 styregruppe skal følge løsningen, indtil Landspatientregisteret er i stabil drift.
Tekniske udfordringer forsinker dataleverancer
”Det var forventet, at der efter implementeringen af LPR3 ville være en overgangsfase, hvor datakompletheden og datakvaliteten var påvirket. Det var vores forventning, at begge dele med en indsats hen over 2019 ville rette sig til et fornuftigt niveau og derefter udgøre et ensartet og validt datagrundlag, som kunne danne grundlag for de faste uddataleverancer fra Landspatientregisteret”, forklarer Vibeke Gaardsholt, sektionsleder i Forskerservice, og fortsætter:
”De tekniske udfordringer har gjort det svært for regionerne at rette fejl i indberetningerne, og konsekvensen er, at datakompletheden i LPR3 stadig er for lav til at give valide opgørelser. Sundhedsdatastyrelsen kan derfor endnu ikke sige, hvornår det er muligt at levere komplette data fra Landspatientregisteret for 2019 til regionerne, de kliniske kvalitetsdatabaser, forskere og alle andre brugere af LPR-data. Men vi forventer senest at kunne levere løbende monitoreringer og data igen i 2. kvartal 2020”.
Det er LPR3 styregruppen bestående af højtstående repræsentanter fra alle regionerne, Danske Regioner, Sundhed Danmark, Sundheds- og Ældreministeriet og Sundhedsdatastyrelsen, der beslutter, hvornår datakvaliteten er god nok til, at data kan bruges til uddataleverancer. Styregruppen fastsætter objektive mål for, hvad de enkelte leverancer skal leve op til i forhold til datakvalitet, datakomplethed, fejlmargen, kadence mv., før de kan offentliggøres. Offentliggørelse sker først, når både den tekniske håndtering, datakvalitet og datakomplethed er på et acceptabelt niveau.
”Sundhedsdatastyrelsen følger udviklingen i datakvalitet nøje, og udgiver kvartalsvise datakvalitetsrapporter. Den seneste datakvalitetsrapport viser, at andelen af fejl på landsplan er cirka 9 %”, fortæller Vibeke Gaardsholt, og peger på, at der er store regionale forskelle i antallet af fejl, men også i forhold til hvilke fejl, der er mest udbredt. ”Processen for datakvalitetsarbejdet drøftes løbende med regionerne på datakvalitetsworkshops og følgegruppemøder. Der vil også være en konkret dialog med hver enkelt region om deres udfordringer, og hvordan de kan løses”, slutter hun.
Læs brev udsendt til Sundhedsdatastyrelsens samarbejdspartnere