Log på Forskermaskinen
Du skal være oprettet som bruger på Forskermaskinen for at kunne logge på:
Log på Forskermaskinen
Se vejledning til at logge på Forskermaskinen
Fra den 1. november 2023 skal du benytte MitID Erhverv, når du logger på Forskermaskinen. Du kan ikke længere benytte NemID medarbejdersignatur.
Bliv bruger på Forskermaskinen
Du skal oprettes som bruger for at kunne tilgå data på et projekt. Hvis du skal oprettes i forbindelse med en ansøgning om et nyt projekt, skal information om dig skrives ind i det elektroniske ansøgningsskema.
På igangværende projekter skal den projektansvarlige kontakte Forskerservice gennem vores henvendelsesformular og vedhæfte 'Skabelon til anmodning om tilføjelse af en bruger'.
Se mere om, hvordan du bliver oprettet som bruger på Forskermaskinen
Se mere om henvendelsesformularen
Hvad er Forskermaskinen?
Forskermaskinen er en database, hvor der ligger en spejling af de fleste af Sundhedsdatastyrelsens registre. Som forsker kan du via Forskermaskinen få adgang til de data, der er nødvendige for dit forskningsprojekt. Adgangen er en fjernadgang til data. Det betyder, at du online kan tilgå data fra din egen arbejdsplads.
Mulighederne på Forskermaskinen
Data på Forskermaskinen opdateres med nogenlunde samme frekvens, som de opdateres i registrene. Det betyder, at dit forskningsprojekt har mulighed for altid at arbejde med de nyeste data.
Når dit projekt er oprettet på Forskermaskinen, og du opdager, at dit projekt har behov for adgang til yderligere data, er det muligt at få lavet de ønskede ændringer uden at skulle søge forfra.
Da Forskermaskinen er er sikkert miljø, er det på Forskermaskinen muligt at få lidt bredere dataadgange. Det kan for eksempel være ved behov for at anvende en større del af befolkningen som kontrolpopulation eller lignende.
Hvis du på et tidspunkt får behov for at få dele af data i projektet ud af Forskermaskinen er dette muligt i særlige tilfælde. Anmodning om dataudtræk fra Forskermaskinen skal ske i særskilt ansøgning.
Se mere om retningslinjerne for udtræk fra Forskermaskinen
Sikkert miljø
Forskermaskinen er et sikkert miljø, det vil sige at Forskermaskinen er designet til at sikre, at den enkelte borgers data bliver behandlet fortroligt.
Data på Forskermaskinen er pseudonyme. Det betyder, at data ikke er direkte personhenførbare. For eksempel er personnumre krypterede og navne og adresser er fjernet. Tilsvarende er lægers og andre yderpersoners ydernumre kryptererede.
Forskermaskinen er et lukket miljø uden adgang til internettet. Som forsker har du mulighed for at hjemsende resultater via en e-mailfunktion, men du må ikke hjemsende individdata.
Adgangen til Forskermaskinen er to-faktor login. Det betyder, at du skal have MitID Erhverv fra det autoriserede forskningsmiljø, du arbejder for, og at du skal have et personligt brugernavn og password fra Forskerservice.
Se mere om hjemsendelse af analyseresultater