Hjælp os med at teste Digital Sundhed Danmarks nye hjemmeside
Vi søger personer, der har lyst til at hjælpe os med at gøre den nye hjemmeside let at finde rundt på, forståelig og relevant for brugerne.
Regionerne indberetter årligt de korrigerede regnskabstal for alle driftsudgifter og -indtægter forbundet med behandling af patienter på psykiatriske og somatiske hospitaler i Danmark.
OBS! Excelfilerne er uploadet uden makroer.
Sundhedsdatastyrelsen har udarbejdet en oversigt med den samlede DTD-sum fra 2015 og frem på nationalt-, regionalt- og sygehusniveau.
Siden 2001 har regionerne årligt indberettet korrigerede regnskabstal for alle driftsudgifter og -indtægter forbundet med behandling af patienter på psykiatriske og somatiske hospitaler i Danmark.
Historisk set er tallene blevet brugt til at beregne kroneværdien - udgiften forbundet med en gennemsnitlig indlæggelse på en somatisk afdeling. Denne gennemsnitspris multipliceret med DRG-vægtene beregnet på baggrund af sygehusenes fordelingsregnskaber var indtil 2009 DRG-taksterne. Kroneværdien bruges ikke længere til beregning af DRG-taksterne, da fordelingsregnskaberne er af en kvalitet, der muliggør, at taksterne kan beregnes som rene gennemsnit.
Den samlede produktionsværdi bruges dog stadig til at justere den beregnede produktionsværdi baseret på DRG-taksterne for at sikre, at DRG-systemet ikke genererer flere penge, end der er brugt.
Fra 2003 er DTD blevet brugt til årlige produktivitetsopgørelser, hvor produktiviteten på sygehus-/afdelingsniveau sammenlignes på tværs af sygehuse og regioner.