Fra foranalyse til modningsprojekt
Sundhedsdatastyrelsen gennemførte i 2021 en foranalyse for at afdække centrale, regions-specifikke og tværregionale hovedopgaver samt tids-, ressourcemæssige og økonomiske konsekvenser ved en overgang fra ICD-10 til ICD-11 i Danmark. Foranalysen har givet et bedre billede af omfanget af de opgaver, overgangen indebærer, og synliggjort behovet for yderligere uddybning af, hvilke ressourcer de forventes at kræve.
Den næste vigtige opgave er at designe en dansk ICD-11-løsning. I Sundhedsdatastyrelsen har vi derfor sat et modningsprojekt i gang, som består i at analysere og afklare en række problemstillinger, inden den danske løsning kan designes. Resultaterne fra modningsprojektet skal sikre, at der etableres et tilstrækkeligt grundlag for, at man kan udarbejde en kvalificeret strategi for implementering af ICD-11 – både ud fra klinisk, aktivitetsmonitorerings- og økonomisk perspektiv.
Før brugerne af sygdomsklassifikationen (herunder regioner og kommuner, private leverandører af sundhedsydelser, administratorer og forskere) kender resultatet af modningsprojektet, er det ikke muligt at lave et brugbart estimat af deres opgaver og ressourcebehov. På baggrund af den strategi, der bliver valgt, vil det være muligt at anslå et langt mere præcist og realistisk bud på økonomien og tidshorisonten for implementeringsprojektet for de øvrige aktører.
I afdelingen for Klassifikationer og Inddata i Sundhedsdatastyrelsen arbejder vi nu på at få afdækket og beskrevet de grundlæggende elementer, som en dansk ICD-11-implementering vil skulle bestå af. Det sker i to spor, hhv. et teknisk og et semantisk spor, der tilsammen udgør modningsprojektet.
Arbejdsgruppe til modningsprojektet
Sundhedsdatastyrelsen har bedt Udvalget for Datakvalitet og Indberetning under Den Nationale Bestyrelse for Data på Sundheds- og Ældreområdet om at nedsætte en arbejdsgruppe til at bistå modningsprojektet – i praksis en forretningsstyregruppe. Arbejdsgruppen skal repræsentere de vigtigste interessenter i forhold til implementering af ICD-11 i Danmark:
- Primære anvendere, fx læger og andre faggrupper med klinisk arbejde, der skal kunne dokumentere patienters diagnoser eller afdøde personers dødsårsager
- Ansvarlige for anvendersystemerne, fx ansvarlige for journalsystemerne
- Myndigheder og andre, der anvender de dokumenterede diagnoser i forbindelse med kommunikation og behandling som fx kommunale tilbud, MedCom og forsikringssystemer
- Sekundære anvendere, fx forskere, registre og kliniske kvalitetsdatabaser
Interessenternes interesser kan godt være modstridende, og det er endnu ikke givet, hvordan den bedst mulige danske løsning vil se ud. Dog er der som udgangspunkt enighed om, at den danske tilpasning bør ske på en måde, så man bibeholder mest muligt af den indholdsmæssige og strukturmæssige værdi, som ligger i ICD-11. Desuden må løsningen ikke bryde med arkitektur- og grundprincipperne i WHO’s løsning.
Hvad forventer vi af modningsprojektet?
Modningsprojektet skal give svar på problemstillingerne:
- Hvor skal snittet mellem præ- og postkoordinering lægges?
- Hvordan skal ICD-11 implementeres i Sundhedsvæsenets KlassifikationsSystem (SKS), og hvilke ændringer kræver det i den logiske model for SKS?
- Mapning af ICD-10 i forhold til ICD-11. Der skal samtidig etableres et grundlag for en overgang med mindst muligt databrud i registre og databaser, så der kontinuerligt kan gennemføres aktivitets- og kvalitetsmonitorering.
- Hvordan implementeres ICD-11 bedst i LPR-modellen?
Da håndteringen af ovenstående områder får stor indflydelse på både primære og sekundære anvendere af diagnosebegreber i sundhedsvæsenet, er det afgørende, at interessenterne bliver inddraget i hele processen.
Om præ- og postkoordinering
Postkoordinering i forbindelse med ICD-11 betyder, at man kan supplere en diagnose med yderligere detaljer. Et eksempel på ICD-11 postkoordinering er, at man kan berige diagnosen ’viral pneumoni’ med ’adenovirus’ og ’højresidig’, da disse informationer er klinisk relevante, mens det ikke er muligt at berige den med fx patogene bakterier. En tilsvarende prækoordineret diagnose vil hedde ’højresidig pneumoni forårsaget af adenovirus’, hvilket betyder, at der skal være oprettet en selvstændig diagnose for hver af de virus, der kan give pneumoni, samt hvorvidt pneumonien er højresidig, venstresidig eller bilateral.