Den nye version af WHO’s internationale klassifikation af sygdomme og andre helbredsrelaterede tilstande – ICD-11 – skal i de kommende år udrulles i det danske sundhedsvæsen. I Sundhedsdatastyrelsen vil vi gerne informere om baggrunden for overgangen og om de tiltag, der er sat i gang i den forbindelse.
ICD-11 i Danmark
WHO’s klassifikation er grundlaget for bl.a. sygdoms- og dødsårsagsregistreringen i Danmark og indgår i Sundhedsvæsenets Klassifikationssystem (SKS). Danmark har tilsluttet sig WHO-nomenklaturforordningen fra 1967, som indebærer, at vi er forpligtet til at anvende den nyeste revision af ICD til international statistisk rapportering af sygdomme og dødsårsager.
Den nuværende ICD, ICD-10, stammer fra 1989 og blev i en dansk oversættelse taget i brug i 1994. Der har længe været arbejdet på etablering af en ny version, ICD-11, der skulle afspejle nutidig sygdomsopfattelse og være digital. På World Health Assembly i maj 2019 enedes medlemslandene, inklusiv Danmark, om at overgå fra WHO’s gældende sygdomsklassifikation ICD-10 til ICD-11, i princippet med virkning for den internationale indberetning af sundhedsdata til WHO pr. 1. januar 2022, men flere lande, herunder Danmark, vil først på et senere tidspunkt kunne overgå til at benytte ICD-11 til patientregistrering mv., da det kræver en del forberedelse og omstilling af it-systemer.
På baggrund af en analyse, Sundhedsdatastyrelsen fik udarbejdet i 2019, har Bestyrelsen for data på sundheds- og ældreområdet besluttet, at ICD-11 på tilsvarende vis som ICD-10 skal indgå i SKS. Dog er der behov for en opdatering af den teknologiske platform, som SKS er baseret på.
Læs ’Foranalyse: Dansk migrering fra ICD-10 til ICD-11’
Foranalyse for dansk implementering
Bestyrelsen for data på sundheds- og ældreområdet bestilte i november 2020 en foranalyse med fokus på de decentrale konsekvenser af overgang til ICD-11. Formålet er at etablere et grundlag for at træffe de nødvendige beslutninger om tidsplan og budget for den nationale implementering af ICD-11.
I april 2021 blev der nedsat en forretningsstyregruppe for foranalysen, med repræsentanter fra alle regioner, privathospitaler og Kommunernes Landsforening. Foranalysen gennemføres af afdelingen Klassifikationer og Inddata i Sundhedsdatastyrelsen og fokuserer primært på ressourcebehov i sundhedsvæsenet – særligt økonomi og tid – så der kan etableres en realistisk plan for implementeringen. I foranalysen inddrages de decentrale aktørers erfaringer og bidrag, og der er nedsat tre arbejdsgrupper:
- En teknisk arbejdsgruppe, primært bemandet af it-arkitekter og systemadministratorer fra regionerne, som kan indgå i dialogen om, hvordan ICD-11-klassifikationen bedst kan distribueres fra Sundhedsdatastyrelsen ud til klassifikationsbrugernes systemer, og som kan vurdere opgaven med at omstille disse systemer.
- En implementeringsarbejdsgruppe, som kan vurdere behovet for information til, uddannelse af og løbende support til de medarbejdere, der skal bruge ICD-11 i deres daglige arbejde.
- En transitionsarbejdsgruppe, som skal beskrive scenarier for transition fra ICD-10 og til ICD-11 samt involveringen af kredsen af it-leverandører heri.
Foranalysen forventes afsluttet og fremlagt for bestyrelsen ultimo 2021 med henblik på at etablere grundlag for tildeling af ressourcer til gennemførelse af et egentligt analyse-, transitions- og implementeringsprojekt.
Fordele ved at overgå til ICD-11
Udover at ICD-11 er klinisk opdateret, er fordelene, at den:
- indeholder flere diagnoser og højere detaljeringsgrad end ICD-10
- muliggør lettere fremtidig udvidelse af klassifikationen
- har tidssvarende registreringsmuligheder for kliniske diagnoser
- giver forbedret datakvalitet for alle, der anvender data til planlægning, kvalitetssikring, økonomistyring/DRG, forskning mv.
- er ’født’ som en digital klassifikation – dvs. er skabt digitalt og dermed bedre egnet til at understøtte et digitaliseret sundhedsvæsen.