I mange tilfælde vil den forespørgende bruger ligge inde med alle disse oplysninger, men ellers er sekretariatet altid klar til at hjælpe med sagen.
Nedenstående skal være afklaret, før en ny NPU-kode kan tilføjes:
- System – den del af patienten, der overordnet undersøges (fx blod, spinalvæske eller patienten selv)
- Komponent – den del af systemet, der mere specifikt er af interesse for undersøgelsen (fx et kemisk stof, et molekyle, et gen eller en celletype)
- Egenskabsart – den type af egenskab, der bestemmes ved komponenten i systemet (fx stofkoncentration af komponenten i et flydende system)
- Enhed hvis relevant (fx millimol per liter)
NPU-sekretariatet har et ansøgningsskema, der kan være en hjælp ved bestilling af nye koder. I NPU-brugermanualen kan du finde talrige eksempler på eksisterende koder og læse mere om terminologiens principper og retningslinjer, men ellers vil sekretariatet meget gerne hjælpe med hele ansøgningsprocessen. Skriv til NPU-sekretariatet på labterm@sundhedsdata.dk.