Hjælp os med at teste Digital Sundhed Danmarks nye hjemmeside
Vi søger personer, der har lyst til at hjælpe os med at gøre den nye hjemmeside let at finde rundt på, forståelig og relevant for brugerne.
Sundhedsdatastyrelsen er indehaver af den nationale licens til SNOMED CT®, der dækker brug af SNOMED CT i Danmark.
Mange har bare behov for at søge i terminologien og orientere sig i de forskellige hierarkier. Det kan man gøre via fx SNOMED International SNOMED CT Browser:
Det er muligt at hente enkelte begreber via copy-paste-funktion i browseren uden licens. Det er ikke tilladt at downloade eller udskrive SNOMED CT fra browseren - det kræver brugerlicens til SNOMED CT.
Sundhedsdatastyrelsen anbefaler SNOMED International SNOMED CT Browser. Vi kan dog ikke holdes ansvarlig ved brug af browseren.
En række leverandører stiller deres browser gratis til rådighed. Hvis browser-leverandøren opkræver betaling for brug af browseren, skal denne sikre sig, at køberen har licens til SNOMED CT.
Hvis du skal implementere SNOMED CT i et it-system og derfor har behov for at downloade de tabeller, der indeholder SNOMED CT og den danske ekstension, skal du have en brugerlicens. Det er Sundhedsdatastyrelsen, der står for administration af brugerlicenser.
Det er gratis for danske licenshavere at anvende SNOMED CT i Danmark. Du kan ansøge om en brugerlicens via SNOMED International Member Licensing & Distribution Service:
Det er også her, du kan hente de nyeste udgivelser af SNOMED CT. Når du har en brugerlicens, får du automatisk besked om nye udgivelser.
Betingelserne for at benytte licensen til SNOMED CT kan findes og læses på SNOMED International hjemmeside:
Sundhedsdatastyrelsens arbejde med SNOMED CT-terminologien er i en årrække medfinansieret af EU4H-programmet 2021-2027 i form af to bevillinger, som dækker en del af Danmarks licens:
Målet med EU4H-programmet er at øge den semantiske interoperabilitet af sundhedsdata og at lette grænseoverskridende deling og genbrug af sundhedsdata i EU.
