Kommunikationsværktøjer

Få viden om og adgang til sikre kommunikationsværktøjer.

DCISSund, regionerne og MedCom har etableret dedikeret og redundant kommunikation i forbindelse med cyberberedskabet i form af SINE-radionettet. Derudover benytter DCISSund kommunikations-appen Signal som alternativ kommunikationskanal.

Radionettet SINE

SINE (Sikkerhedsnettet) er Danmarks radionet til beredskabskommunikation. Det er et krypteret, nødstrømssikret Tetra-radionet, der dækker Danmark og prioriterer vigtige opkald.

I følge beredskabsloven skal beredskabsmyndighederne bruge SINE til beredskabsmæssige opgaver.

Kommunikations-appen Signal

Signal er en gratis kommunikations-app til både skriftlige beskeder og tale- og videoopkald.

Signal benytter end-to-end kryptering. Det betyder, at samtaler og beskeder kun kan læses og høres af de tilsigtede modtagere. Når man bruger en almindelig telefon eller computer til samtaler, sendes beskeder uden ekstra kryptering over mobilnetværket, og der er derfor risiko for, at andre lytter med. Ved at bruge Signal kan denne risiko reduceres.

Appen bruges som alternativ kommunikationskanal i beredskabssituationer, eller hvor andre kommunikationsveje ikke er tilgængelige, fx hvis Outlook, Teams mv. ikke kan tilgås.

Signal må ikke benyttes til klassificeret materiale eller til personhenførbare oplysninger.

Tilmelding

Services til sundhedssektoren

For at høre høre mere og tilmelde din organisation til services til sundhedssektoren skal du kontakte os på dcissund@sundhedsdata.dk.