Når en hændelse bliver vurderet til at være tilstrækkelig alvorlig, at det berører aktører og leverandører i sundhedssektoren, giver SundCERT i Sundhedsdatastyrelsen besked til de relevante parter – det kaldes et varsel.
DCISSund udarbejder også råd til, hvordan man kan udbedre konsekvenserne, hvis skaden allerede er sket.
Varslerne opdeles i to kategorier:
- Generelle varsler om sårbarheder, som SundCERT vurderer relevante for sektoren
- Specifikke varsler om konkrete angreb, trusselsaktivitet eller tendenser med særlig betydning for den danske sundhedssektor.
De generelle varsler er udformet, så de kan bruges på tværs af organisationen – fra ledelsen til den enkelte tekniske medarbejder. Det sikrer, at både strategiske beslutningstagere og operative enheder hurtigt kan forstå og reagere hensigtsmæssigt på informationen.