Sundhedsdatastyrelsen har etableret samarbejdsfora, som samler sektorens viden om hændelser og varsler og giver mulighed for løbende sparring på tværs.
Forummet er målrettet aktører i den offentlige sundhedssektor som en del af en samlet pakke, hvor vi på tværs af sektoren kan dele og modtage viden på forskellige niveauer. Det er her, du blandt andet finder cybervejrudsigterne og trusselsbriefs.
I forummet er der oprettet to hovedkanaler og en fagspecifik kanal. Derudover kan der oprettes mere specifikke kanaler i tilfælde af alvorlige hændelser eller på baggrund af aktørernes ønsker.