Bedre brug af data fra det nære sundhedsvæsen

Fjerde spor i programmet er Bedre brug af data fra det nære sundhedsvæsen. Her er målet at bruge både nye og eksisterende data i Sundhedsdatastyrelsen til at understøtte forskning, kvalitetsudvikling og mere sammenhængende patientforløb med udgangspunkt i sundhedsvæsenets behov.

Sporet skal gøre data om det nære sundhedsvæsen tilgængelige på Sundhedsdatastyrelsens platforme, blandt andet i Sundhedsdatabanken og via Forskerservice.

På kort sigt handler det om at bruge eksisterende data bedre – fx ved at udvide platformene med mere viden om arbejdsmarkedet eller lægemidler og koble den med andre data.

På længere sigt skal nye data fra almen praksis, speciallægepraksis og kommuner også tages i brug. Det er derfor også i dette spor, at gevinsterne ved at etablere nationale datagrundlag fra det nære sundhedsvæsen i programmets andre spor høstes.

Formålet er at skabe national viden om indsatser og aktiviteter i det nære sundhedsvæsen, så vi kan følge omstillingen til det nære sundhedsvæsen og synliggøre kommunernes og praksissektorens bidrag.

Sporet bygger videre på løsninger fra Sundhedsdataprogrammet som fx Dialogværktøj til fælles patienter, Kommunal adgang til data og ordiprax+ og datapakker til sundhedsklyngerne.

Ud fra et katalog over mulige emner prioriteres det løbende, hvilke leverancer der gennemføres, og dermed hvilke data Sundhedsdatastyrelsens dataplatforme kan udvides med.

Reorganisering af sporet

Sporet blev reorganiseret i 2024, og Arbejdsgruppen for Bedre brug af data 2023-2024 blev derfor afsluttet ved årets udgang.

Fra 2025 er der i stedet nedsat en arbejdsgruppe for hver større udviklingsopgave med deltagere, der har særlig viden om det faglige område.

Følgende arbejdsgrupper er i 2025 blevet nedsat:

  • Arbejdsgruppen for udstilling af kommunale FSIII-data (KPOS-registeret)
  • Arbejdsgruppen for udstilling af nye data fra almen praksis
  • Arbejdsgruppen for udstilling af nye data fra speciallægepraksis
  • Arbejdsgruppen for lukket analysemiljø

Læs kommissorierne for arbejdsgrupperne under status nedenfor.

Status

Siden februar 2025 har arbejdsgruppen udviklet en første version af datavisningen, som blev offentliggjort i september som en Power BI-rapport på Sundhedsdatabanken. Her kan man blandt andet se kommunale indsatser for borgere med udvalgte kroniske sygdomme og for plejehjemsbeboer. For første gang kan man se data for hvert plejehjem, og ikke kun samlet på kommuneniveau.

Arbejdsgruppen arbejder nu på en udvidet version, hvor registeret på sigt kan kobles med flere datakilder.

Læs Kommissorium for Arbejdsgruppen for udstilling af kommunale FSIII-data (KPOS-registeret)

Arbejdsgruppen starter i oktober 2025 og forventer at offentliggøre den første visning i foråret 2026.

Læs Kommissorium for Arbejdsgruppen for udstilling af nye data fra almen praksis

Siden juni 2025 har arbejdsgruppen arbejdet med at gøre data fra registeret for speciallægepraksis tilgængelige og undersøge mulighederne for at koble til øvrige datakilder. Den første offentliggørelse forventes i december/januar.

Læs Kommissorium for Arbejdsgruppen for udstilling af nye data fra speciallægepraksis

Det er prioriteret at bygge et lukket analysemiljø med særskilt brugeradgang, hvor man kan arbejde mere fleksibelt med data og variable på et mere detaljeret niveau. Her vil det være muligt at opbygge og gemme specifikke rapporter og eventuelt uploade CPR-numre på egne populationer.

I foråret 2025 blev der gennemført en foranalyse, som pegede på en cloud-baseret løsning som den mest hensigtsmæssige. Arbejdet og gruppen er midlertidigt sat på pause, mens de sikkerhedsmæssige forudsætninger for brug af cloud-løsninger genvurderes.

Læs Kommissorium for Arbejdsgruppen for lukket analysemiljø

I april 2025 blev en ny version af Sundhedsdata på tværs lanceret med en opdateret datamodel og en mere intuitiv og brugervenlig løsning. Der er også tilføjet et sygehusfilter, så man kan se data for offentlige akutsygehuse i et udvalgt område.

En ny og forbedret version af Ordiprax+ blev lanceret i december 2024 på lukket eSundhed. Den indeholder blandt andet rapporter om antibiotika, afhængighedsskabende lægemidler og antipsykotika. Rapporterne opdateres løbende.

Nationale visninger af data om polyfarmaci forventes offentliggjort på Sundhedsdatabanken inden udgangen af 2025.

Der planlægges en tværsektoriel forløbsmodel inspireret af Data om Borgernes Sundhed (DOBS), som Nordic Healthcare Group har udviklet. Modellen skal blandt andet kunne bruges til nulpunktsanalyser og fokusere på patientforløb på tværs af sektorer.