Adgang til data på Forskermaskinen forudsætter, at dit forsknings- eller analysemiljø er autoriseret, og at du kan oprettes som bruger.
Ansøgning
Alle anmodninger om data på Forskermaskinen skal ske via vores ansøgningsskema om dataadgang til Forskermaskinen.
For at Forskerservice kan vurdere, om vi må videregive data til dit projekt, og om projektet er lovligt i sin helhed, skal ansøgningen som minimum indeholde:
- Projektbeskrivelse
- Udtræksbeskrivelse
- Bestillingsark
- Gældende dokumentation for, at din dataansvarlige institution har vurderet og godkendt, at der må behandles personoplysninger i forbindelse med dit forskningsprojekt
- Nødvendige godkendelser og tilladelser.
Se mere om godkendelser, projektbeskrivelse, udtræksbeskrivelse og bestillingsark
Når dit projekt bliver oprettet på Forskermaskinen, bliver Forskerservice databehandler på projektet. Vi anbefaler derfor, at I informerer den dataansvarlige institution om, at Forskerservice er databehandler, og Forskermaskinen er databehandlingssted.