Vi beder om dokumentation både ved indgåelse af ny aftale om dataadgang og ved udvidelse af en eksisterende aftale om dataadgang. Det gør vi for at sikre os, at der er hjemmel i lovgivningen til, at vi må videregive data til dit projekt.
Godkendelse fra en dansk dataansvarlig institution
Det fremgår af Databeskyttelsesforordningen og Databeskyttelsesloven, at den dataansvarlige skal vurdere egen hjemmel til behandlingen af personoplysninger. Inden vi kan videregive data til dig, skal Forskerservice således se dokumentation for, at din dataansvarlige institution har vurderet og godkendt, at der må behandles personoplysninger i forbindelse med dit forskningsprojekt. Forskerservice videregiver kun data til danske dataansvarlige institutioner.
Dokumentationen skal som minimum indeholde følgende oplysninger:
- Navn på den dataansvarlige institution
- Navn på den projektansvarlige person
- Angivelse af at der er tale om et videnskabeligt eller statistisk formål
- Titel på forskningsprojektet
I særlige tilfælde vil Forskerservice desuden indhente dokumentation for det godkendte formål med databehandlingen. - Slettefrist, hvis muligt
- Dato for godkendelsen, hvis muligt.
Godkendt projektindstilling fra Danmarks Statistik
Hvis du ansøger om data til et projekt hos Danmarks Statistik, skal du vedhæfte en godkendt projektindstilling fra Danmarks Statistik.
Godkendelse fra Videnskabsetisk Komité (VEK)
Hvis dit projekt er godkendt af VEK, skal du indsende:
- Den senest godkendte protokol til VEK
- VEKs seneste godkendelse af projektet
- Gældende godkendelse fra Lægemiddelstyrelsen, såfremt der er tale om et klinisk forsøg med lægemidler.
Godkendelse til journaladgang
Hvis du skal identificere patientjournaler, skal du indsende:
- Godkendelse til indhentning af data fra patientjournaler.
Godkendelsen til indhentning af patientjournaler kan udstedes af forskellige instanser. Det kan du læse mere om under ’Jeg skal bruge oplysninger fra patientjournaler’ nederst på siden.
Spørgeskemaundersøgelse
Hvis du skal udføre en spørgeskemaundersøgelse, skal du indsende:
- Invitationsbrev
- De spørgeskemaer du ønsker at udsende
- Deltagerinformation, hvis dette udsendes
- Samtykkeerklæring, hvis der er behov for dette.