For at sikre at patientforløbene bliver registreret korrekt og gøre det muligt at lave monitoreringer, der kan give et retvisende billede af, hvordan pakkeforløbene fungerer, har Sundhedsdatastyrelsen lavet forskellige registrerings- og monitoreringsmodeller.
Den monitoreringsmodel, der bruges i forbindelse med monitorering af kræftområdet, er baseret på data fra Landspatientregisteret og er dannet på baggrund af de koder, som afdelingerne på sygehusene skal bruge.
Monitoreringerne bygger på et dedikeret kodehierarki til registrering af relevante monitoreringspunkter i pakkeforløbene. Der findes monitoreringsmodeller for flere specifikke kræftområder. Der er link til beskrivelserne af modellerne nederst på siden.
På baggrund af de registrerede pakkeforløb laver Sundhedsdatastyrelsen opgørelser for monitoreringen af kræftområdet ud fra nogle fast definerede metoder og monitoreringsmodeller.