Sundhedsregistre er samlinger af sundhedsdata, og Sundhedsdatastyrelsen har ansvaret for over 30 registre.
I Landspatientregisteret registreres alle informationer om undersøgelser og behandlinger på hospitaler i Danmark, og i Lægemiddelstatistikregisteret registreres den medicin, der bliver solgt på apoteket og i butikker, og det der bliver udleveret af lægen. I Cancerregisteret registreres alle nye kræfttilfælde, mens Børnedatabasen blandt andet indeholder data om børns højde og vægt.
Der findes også et implantatregister, hvor man kan se, hvilke implantater borgere har fået indsat på danske hospitaler og klinikker. Registeret er lavet for hurtigst muligt at kunne gives besked til og hjælpe borgerne, hvis der opdages alvorlige fejl eller mangler ved et indsat implantat.
I IVF-registeret kan man se, hvor mange kvinder der får fertilitetsbehandling, og hvilke typer behandlinger kvinderne får, og på den måde blandt andet holde øje med, hvilke behandlinger der virker bedst.
Det Nationale Alkoholbehandlingsregister har oplysninger om blandt andet, hvor mange der kommer i alkoholbehandling, hvilken type behandling de får, og hvor gamle de var, da de først drak alkohol. Ved hjælp af de informationer kan man følge den nationale indsats på alkoholbehandlingsområdet.
Sundhedsdatastyrelsens indsamling af data er bestemt ved lov – enten i sundhedsloven eller andre love. Samtidig findes flere bekendtgørelser, der handler om Sundhedsdatastyrelsens indsamling og opbevaring af data i registrene. I lovene og bekendtgørelserne står der, hvad formålet med indsamlingen er, og om data kun må bruges til forskning og statistik, eller om de kan bruges til administrative formål, fx til din behandling. Der står også noget om, hvor mange oplysninger det er nødvendigt at indsamle, og hvor længe oplysningerne må gemmes.
Læs mere om de mange forskellige nationale sundhedsregistre