Hjælp os med at teste Digital Sundhed Danmarks nye hjemmeside
Vi søger personer, der har lyst til at hjælpe os med at gøre den nye hjemmeside let at finde rundt på, forståelig og relevant for brugerne.
Du kan se mange af dine egne sundhedsdata på sundhed.dk og via andre digitale løsninger.
Mange af de sundhedsdata, der registreres om dig, kan du se i sundhedsjournalen på sundhed.dk. Du kan fx se, hvornår du har været på skadestuen, hvilken medicin du har købt, og hvornår du har besøgt din læge, speciallæge, tandlæge, fysioterapeut m.fl. De oplysninger stammer blandt andet fra Sundhedsdatastyrelsens registre.
Du kan få adgang til oplysninger om dine behandlinger på hospitalet, som er registreret i Landspatientregisteret, ved at søge indsigt i dine data.
Medicinkortet giver dig adgang til at se din medicin. Du kan enten se dit medicinkort på sundhed.dk eller ved at downloade appen Medicinkortet.
Min Læge-appen kan du bruge til at kontakte din egen læge og til at se fx aftaler, henvisninger og vaccinationer.
Hvis du vil have mere detaljeret information om, hvilke data der findes om dig i Sundhedsdatastyrelsens registre, kan du søge indsigt i data om dig – det kaldes også egenacces.
Hvis du vil dykke ned i nogle af Sundhedsdatastyrelsens analyser og opgørelser, der er baseret på dine og andres data fra Sundhedsdatastyrelsens registre, kan du finde dem her: