Registeret for det almenmedicinske tilbud er nu etableret
Registeret for det almenmedicinske tilbud (RAMT) er nu etableret og overgået til drift i Sundhedsdatastyrelsen. Registeret er det første nationale register for det almenmedicinske tilbud, hvori der indgår strukturerede diagnoser baseret på ICPC-klassifikationen.
Registeret indeholder data vedr. diagnoser, observationer og medicinhændelser for borgere med astma, atrieflimren, diabetes (type-1 og type-2), hjertesvigt og KOL. Observationer omfatter laboratoriesvar, målinger og lægefaglige observationer, mens medicinhændelser primært omfatter data om ordination og seponering af udvalgte lægemidler. Det er planen, at registeret løbende skal udvides med flere diagnoser fra det almenmedicinske tilbud.
I forbindelse med etableringen af registeret er der udarbejdet en statusrapport, der beskriver komplethed og variation i de nye data. Rapporten skal danne grundlag for det videre arbejde med at styrke datakvaliteten.
Læs hele statusrapporten for Register for det almenmedicinske tilbud
Hovedpointer fra statusrapporten
- Stort set alle læger med et ydernummer er repræsenteret i data set over de seneste tre år (99 pct.).
- Antallet af diagnoseregistreringer er stabilt fra år 2021 og frem.
- Registeret kan med fordel kobles med afregningsdata og oplysninger om lægepatienttilknytning fra Sygesikringsregisteret for at øge anvendeligheden af begge registre.
- Data vedr. observationer giver i nogen grad mulighed for at vurdere sværhedsgraden af diagnosen for en stor del af populationen. For borgere med KOL er det fx muligt at se resultatet af minimum én lungefunktionsmåling for 56 pct. af populationen.
- Registeret indeholder ofte flere observationer over tid for den enkelte borger, hvilket gør det muligt at opgøre fremskridt og forværring. For borgere med KOL, som har fået foretaget en måling, indeholder registeret i gennemsnit resultatet af 3,3 lungefunktionsmålinger.
- Registeret kan på sigt forbedres ved at udvide med flere diagnoser og ved at tilføje oplysninger om diagnosetype.
- Derudover kan det fremtidige arbejde handle om at afdække datakvalitet i samarbejde med klinikere.
Efter etablering af registeret er sporet National datagrundlag for almen praksis blevet afsluttet. Sporet har haft til formål at indsamle data fra det almen medicinske tilbud og etablere et nationalt datagrundlag.
Registeret planlægges at være tilgængeligt for forskere via Sundhedsdatastyrelsens forskerservice i 3. kvartal 2026. Man kan løbende holde sig opdateret herom via Forskerservice nyhedsbrev.
Ny udstilling af data fra almenmedicinske tilbud
Med afsæt i Registeret for det almenmedicinske tilbud (RAMT) er der blevet udarbejdet og lanceret en ny interaktiv udstilling, der giver et indblik i data fra registeret samt dets anvendelsesmuligheder.
Den nye udstilling bygger primært på det nyoprettede register for det almenmedicinske tilbud, men indeholder derudover afregningsdata fra Sygesikringsregisteret. Afregningsdata er koblet med diagnoseregistreringerne, hvilket gør det muligt at se antallet af kontakter, hvor der samme dag som kontaktdatoen er lavet en diagnoseregistrering hos samme almenmedicinske klinik. Dette sandsynliggør, at den pågældende kontakt har handlet om den konkrete diagnose. Dermed kan man få et helt nyt indblik i behandlingen af borgere med en af de udvalgte diagnoser. Det har ikke tidligere været muligt at sige, hvad en almindelig konsultation hos egen læge har handlet om.
Derudover giver den nye udstilling mulighed for at se den geografiske variation i sygdomsforekomsten fordelt på region, sundhedsråd og kommune, og udstillingen giver mulighed for at se fordelingen af rygestatus og BMI blandt borgere med en af de udvalgte diagnoser.
Ny kobling mellem kommunale data og sygehusdata styrker den tværsektorielle dataunderstøttelse
Sundhedsdatastyrelsen har udviklet en ny løsning, der kobler data fra Register for Kommunal Pleje, Omsorg og Sygepleje (KPOS) med udvalgte nationale mål fra Landspatientregisteret (LPR). Løsningen er udviklet med afsæt i arbejdet i en arbejdsgruppe i regi af programmet for det nære, hvor der blev arbejdet tæt på data for at undersøge relevante koblinger og analysemuligheder.
Med løsningen bringes kommunale data for første gang tydeligt ind i et tværsektorielt billede, hvor kommunale indsatser kan ses i sammenhæng med nationale mål om genindlæggelser og forebyggelige sygehusophold. Løsningen bidrager dermed til et styrket datagrundlag for samspillet mellem kommunale data og sygehusdata og giver bedre muligheder for at understøtte dialog og fælles forståelse på tværs af sektorer.
Brugeren kan selv vælge intervaller fra 1 til 30 dage før og efter et ophold og undersøge, hvilke indsatstyper den pågældende population har modtaget i perioden. Det giver et mere konkret grundlag for at belyse sammenhænge mellem kommunale indsatser og sygehusophold.
Løsningen gør det samtidig muligt interaktivt at opgøre forebyggelige sygehusophold på diagnoseområder i samspil med kommunale indsatser. Det betyder blandt andet, at man kan undersøge, hvor mange borgere med eksempelvis tryksår, der har modtaget en aktiv kommunal indsats i perioden op til et ophold. Den bagvedliggende datamodel er desuden koblet med plejehjemsdata, hvilket gør det muligt at analysere udviklingen på plejehjemsniveau.
Kommunale data tilpasses ændringer på ældreområdet
Sundhedsdatastyrelsen har gennemført en række tilpasninger i Register for Kommunal Pleje, Omsorg og Sygepleje (KPOS) som følge af forenklingen af Fælles Sprog III-klassifikationen og implementeringen af Ældrelovens helhedspleje.
Forenklingen trådte i kraft i juni 2025, og Ældreloven fulgte den 1. juli 2025. Da ændringerne endnu ikke er fuldt implementeret i alle kommuner, har det været nødvendigt at tilpasse registret, så data fortsat kan anvendes og sammenlignes på tværs i overgangsperioden.
Tilpasningen betyder blandt andet, at tidligere registrerede tilstande mappes til de nye registrerede tilstande. Dermed bliver det muligt at bevare en vis sammenhængen i data på tværs af perioden før og efter ændringerne. Derudover udvides registret, så indsatser efter Ældreloven også bliver omfattet.
Opdateringen vil være tilgængelig sommeren 2026.
Netværksdag om dataunderstøttet arbejde i sundhedsrådene
Den 1. oktober 2026 afholder Sundhedsdatastyrelsen i samarbejde med Syddansk Universitet en netværksdag om dataunderstøttet arbejde i sundhedsrådene. Dagen finder sted på Syddansk Universitet i Odense og henvender sig til embedsfolk, analytikere, konsulenter og samarbejdspartnere fra hele sundhedsvæsenet, og særligt dem der skal arbejde med dataunderstøttelse af de kommende sundhedsråd.
Formålet med netværksdagen er at skabe et forum for erfaringsudveksling, inspiration og faglig dialog om, hvordan data kan understøtte sundhedsrådenes arbejde i praksis. Deltagerne vil få indblik i det aktuelle datalandskab, blive præsenteret for relevante værktøjer og løsninger og få mulighed for at drøfte behov og erfaringer på tværs af sektorer. Samtidig giver dagen mulighed for at styrke netværket mellem kommuner, hospitaler, almen praksis, stat og forskningsmiljøer.