Hjælp os med at teste Digital Sundhed Danmarks nye hjemmeside
Vi søger personer, der har lyst til at hjælpe os med at gøre den nye hjemmeside let at finde rundt på, forståelig og relevant for brugerne.
Initiativ 5 skulle skabe et bedre datagrundlag med viden om effekt og kvalitet af høreapparatbehandlingen.
Trods det overordnede program er afsluttet, er initiativ 5 som det eneste initiativ endnu ikke afsluttet.
Offentlige audiologiske klinikker og privathospitaler har skullet indberette data om høreapparatbehandling til Landspatientregisteret siden 1. juli 2023. Sundhedsdatastyrelsen har sammen med regionerne udarbejdet en revideret indberetningsmodel. Den indeholder mindre rettelser og forventes implementeret i løbet af 2026. Den nuværende LPR-indberetningsmodel gælder, indtil den reviderede model er fuldt implementeret.
Der indberettes endnu ikke data fra øre-næse-hals-klinikker med puljeordning og regionale kommunikationscentre, men der arbejdes på en indberetningsmodel for dem.
Løsning til indberetning af data fra de godkendte private leverandører af høreapparatbehandling er klargjort, men er endnu ikke igangsat, da det afventer udstedelse af indberetningsbekendtgørelse.
Indberetning af ventetider til høreapparatbehandling har været i drift siden 2021 og kan ses på Mit Sygehusvalg.
Sundhedsdatastyrelsen er ansvarlig for gennemførelse af initiativ 5, der skal skabe et bedre datagrundlag med viden om effekt og kvalitet af høreapparatbehandlingen.
Der er i dag for lidt viden om, hvem der modtager høreapparatbehandling i Danmark, herunder hvilken behandling eller opfølgning de modtager, og om den enkelte patient opnår den ønskede effekt som følge af behandlingen.
Sundhedsdatastyrelsen skal overordnet levere:
Både offentlige og private høreapparatbehandlere skal således fremover i højere grad indberette data om høreapparatbehandlingen. Data skal blandt andet bruges til at monitorere hele høreområdet, opgøre ventetider på tværs af offentlige og private aktører og understøtte udviklingen af kvaliteten i behandlingen. På baggrund af de indberettede data skal det samtidigt være muligt at vurdere effekt af behandlingen for borgerne.
Fra 1. juli 2021 blev det besluttet, at private klinikker også skulle begynde at oplyse forventede ventetider til undersøgelse og behandling af høretab på mitsygehusvalg.dk, så borgeren opnår ét samlet overblik over ventetider til høreapparatbehandling på tværs af offentlige og private høreklinikker. De forventede ventetider bliver som minimum opdateret én gang om måneden, og hvis de ikke længere er retvisende. Borgeren opnår derfor et mere fyldestgørende overblik over behandlingsmuligheder i sit område.
Som klinik, der skal oplyse ventetider, kan du finde mere information om bekendtgørelse og vejledning til indberetning her:
Vejledning til indberetning af forventede ventetider på høreområdet
Som borger kan du se forventede ventetider på Mit Sygehusvalg, hvor flere klinikker løbende vil oplyse forventede ventetider:
Efter aftale med Indenrigs- og Sundhedsministeriet er midlerne til løsninger til høreområdet blevet omprioriteret. Det betyder, at opgaverne med national indsamling af spørgeskemaer om effekt og kvalitet af behandling og måling af brugertilfredshed ikke gennemføres. Det sker blandt andet på baggrund af vanskeligheder med at nå til enighed om en løsningsmodel.
Sundhedsdatastyrelsen er opmærksomme på, at det er et stort ønske for mange interessenter at få indblik i borgerens oplevede effekt af høreapparatet og tilfredshed med behandlingen.
Det afventes, om der findes finansiering, så borgerudfyldte spørgeskemaer på et senere tidspunkt kan blive en del af indsamling af data på høreområdet.