Information til leverandører

For at kunne implementere spørgeskemaer til indhentning af PRO-data kan man fra den nationale spørgeskemabank hente såkaldte PRO-pakker.

En PRO-pakke er en versioneret samling af dokumenter, som udover specifikation af PRO-spørgeskemaet indeholder forklaring og vejledning. Når PRO-pakken udstilles i Spørgeskemabanken, er der desuden tilknyttet en række metadata med henblik på administration og fremsøgning af pakken.

Demoskemapakke

Vi har udarbejdet et demoskema på PRO-pakke. 

Hent demoskemapakken

I demoskemapakken har filerne navne, typer og formater som en rigtig PRO-pakke. Vi anbefaler, at du henter ZIP-filen og udpakker den, så du lokalt kan tilgå pakkens filer. 

Deling af data over den nationale it-infrastruktur

Du kan læse mere om aflevering af data til KIH XDS Repository, certificering, og hvordan du kommer videre, hos MedCom:

Læs om deling af data på MedComs hjemmeside

PRO-pakkens indhold

Dette dokument indeholder en omfattende beskrivelse af spørgeskemaets formål og den udviklingsproces, som skemaet har undergået.

Se evt. PRO-demoskema_v1_Beskrivelsesdokument.pdf. Her beskrives også spørgeskemaets anvendelse, herunder in- og eksklusionskriterier for respondenterne, hvornår og hvordan respondenterne får 'udleveret' spørgeskemaet.

Dette dokument er en specifikation af spørgeskemaet i det HL7-CDA-format, som er beskrevet af MedCom: 

DK-QFDD Implementation Guide v1.2

Formatet er egnet til transport, men kan ikke i tilstrækkelig grad udtrykke, hvordan spørgeskemaet skal se ud eller fungere. PRO-sekretariatet anbefaler, at man anvender PRO-pakkens to HTML-filer til håndtering af spørgeskemaets og/eller besvarelsens udseende og funktionalitet. Eksempel på HTML-filerne findes i demoskemapakken.

Dette dokument er en specifikation af spørgeskema og algoritmer i et alment læsbart format. Dokumentet indgår som en integreret del af udviklingen af spørgeskemaet. Et eksempel på spørgeskemaspecifikationen findes i demoskemapakken.

Bemærk, at i de ældre PRO-pakker er spørgsmålenes ID i dette dokument forskellige fra samme spørgsmåls ID'er i det maskinlæsbare dokument. Fremadrettet vil disse spørgsmåls ID være de samme i alle dokumenter. 

For at sikre en ensartet forståelse og fortolkning af spørgeskemaet indeholder PRO-pakken en visualisering af spørgeskemaet udtrykt i HTML. Visualiseringen har ikke andre formål og omfatter ikke inputvalidering.

Visualiseringen omfatter to varianter af spørgeskemaet – henholdsvis statisk (alle spørgsmål er vist) og dynamisk (betingede spørgsmål er kun vist, når betingelserne er opfyldt). Begge varianter findes i demoskemapakken:

PRO-demoskema_v1__Vis-statisk.html
PRO-demoskema_v1__Vis-dynamisk.html

Konsistent besvarelse af PRO-spørgeskemaerne er blandt andet afhængig af, at skemaerne præsenterer sig på en ensartet måde. Imidlertid skal de kunne vises i nogle ganske forskelligartede lokale systemer, og der er derfor naturlige grænser for det ensartede. De visualiseringer, som er med i PRO-pakken, er vejledende og suppleres af PRO-styleguiden.

Se PRO-styleguiden

Specifikke PRO-pakker kan indeholde filer ud over de ovenfor beskrevne. Disse filers indhold og anvendelse forklares i PRO-pakkens beskrivelsesdokument.