Opdaterede data fra Børnedatabasen er nu tilgængelige

07-12-2023

Det er nu muligt at ansøge om opdaterede data fra Børnedatabasen, der indeholder oplysninger om varigheden af fuld amning, udsættelse for tobaksrøg i hjemmet og målinger af højde og vægt samt angivelse vægtkategori.

Siden december 2011 har det været obligatorisk for kommunerne at indberette til databasen. Oplysningerne stammer fra de obligatoriske forebyggende børneundersøgelser, der bliver foretaget af sundhedsplejersker, sygeplejersker og læger fra barnet er cirka 2-7 dage gammel, indtil det fylder 18 år. Efter omlægning af indberetningen til Børnedatabasen har det i en periode kun været muligt at søge om data frem til 2018, men det er nu muligt at få data helt frem til nu.

- Der er tale om en ny version af databasen, der erstatter den hidtidige version. Udover at den nye version rummer hele perioden, er det nu også muligt at få adgang til hjælpetabeller over BMI-grænseværdier fordelt på køn og alder, fortæller Sarah Banemann fra Forskerservice.

Hvis du ønsker at få data fra Børnedatabasen til et nyt projekt, kan du ansøge via vores elektroniske ansøgningsskema. Hvis du ønsker at få opdaterede data til et eksisterende projekt på Sundhedsdatastyrelsens forskermaskine, skal du oprette en henvendelse. Data på Forskermaskinen opdateres månedligt.

Læs mere om indholdet af data i Børnedatabasen

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Hvis du vil holdes opdateret om vores arbejde, produkter og nye tiltag, skal du tilmelde dig vores nyhedsbrev. 

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Kontakt

Forskerservice
Telefontid: Mandag - fredag kl. 9.30-12.00
Forskerservice holder lukket mellem jul og nytår.