Opdaterede data fra Laboratoriedatabasen er nu tilgængelige

03-10-2025

Forskerservice er nu klar til at videregive data fra Laboratoriedatabasen (LAB) i en ny og opdateret datamodel.

Laboratoriedatabasens population består af personer, der har fået foretaget en laboratorieundersøgelse på et af landets klinisk biokemiske eller klinisk immunologiske laboratorier.

Fra Laboratoriedatabasen videregives en afgrænset del af samtlige indberettede prøvesvar i den forskerrettede tabel ’laboratorieproevesvar’. Denne tabel indeholder prøvesvar fra 2008 og frem, hvor analysekoden er enten NPU eller DNK. Det vil sige, at laboratoriesvar kodet med lokale analysekoder ikke indgår i ’laboratorieproevesvar’. Cirka 95 % af alle laboratoriesvar er kodet med NPU-koder.

Hvad er der sket med registeret?

Det nye LAB erstatter den tidligere version af LAB. Det vil sige, at indeværende version er ført helt tilbage og omfatter registreringer i den tidligere version fra og med 2008. Kun få variable i datamodellen har ændret navn.

Datamodellen består af følgende tabeller:

  • Laboratorieproevesvar: Tabellen indeholder oplysninger om enkelte laboratoriesvar, såsom hvilken analyse der er tale om, hvilket laboratorie der lavede analysen, og hvad resultatet af analysen var.
  • Dimlaboratoriekoder: Tabellen er en opslagstabel bestående af forkortelser/koder på de laboratorier, der modtages svar fra samt oplysninger om laboratoriets speciale og region.
  • DimNPU: Tabellen er en opslagstabel med oplysninger om NPU-koders tre centrale begreber System, Komponent og Genskabsart samt eventuelt enhed. Yderligere information om NPU-terminologien kan findes under NPU-terminologien og NPU-terminologiens brugermanual.
  • Proevesvar_optaelling: Tabellen indeholder en optælling over antal laboratorierekvisitioner pr. laboratorium, pr. kvartal. Derudover oplyses region og speciale. Fordelingen af laboratorierekvisitioner over tid giver et overblik over, hvornår de enkelte laboratorier begyndte at sende data.

På vores hjemmeside finder du oplysninger om Laboratoriedatabasen i bestillingsarket.

Læs mere om bestillingsarket samt beskrivelse af projekt og data

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Hvis du vil holdes opdateret om vores arbejde, produkter og nye tiltag, skal du tilmelde dig vores nyhedsbrev. 

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Kontakt

Forskerservice

Telefontid: Mandag - fredag kl. 9.30-12.00

E: forskerservice@sundhedsdata.dk
T: 3218 3900

Telefonen er lukket i juli måned. Forskerservice har lukket mellem jul og nytår.

Juli måned og lukkedage i december indgår ikke i beregningen af sagsbehandlingstiden.