Nyt register for det almenmedicinske tilbud (RAMT)

14-10-2026

Du kan nu få adgang til data registreret af alment praktiserende læge.

Registeret for almenmedicinsk tilbud (RAMT) består af oplysninger fra lægepraksissystemer om borgere med udvalgte diagnoseregistreringer indenfor fem sygdomsgrupper.

Registeret indeholder data fra 2018 og frem, perioden afhænger dog af sygdomsgrupper.

RAMT består af følgende tre tabeller:

  • Almen_praksis_diagnose
  • Medicin_haendelse
  • Observation

Diagnoserne, som registreres i RAMT, er ICPC-2-koder registreret i lægepraksissystemer. ICPC-2-koderne, som er udvalgt, svarer til henvendelsesårsager relateret til astma, atrieflimren, diabetes type-1 og type-2, hjertesvigt og KOL.

Medicinhændelser omfatter data om ordination og seponering af udvalgte lægemidler til behandling af hjertesvigt og atrieflimren. Derudover indeholder medicinhændelser også data om inhalationstjek foretaget hos egen læge for borgere med astma og KOL.

Observationer omfatter laboratoriesvar, målinger, lægefaglige observationer og registrerede baggrundsoplysninger om patienten.

Selv om RAMT ikke fremgår af ansøgningsskemaet på vores hjemmeside, kan du allerede nu søge om data ved at skrive det i projektbeskrivelse og udtræksbeskrivelse samt vælge ’Andet register’ i ansøgningsskemaet.

Du kan i bestillingsarket se, hvilke variable der indgår i RAMT

Læs mere om RAMT

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Hvis du vil holdes opdateret om vores arbejde, produkter og nye tiltag, skal du tilmelde dig vores nyhedsbrev. 

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Kontakt

Forskerservice

Telefontid: Mandag - fredag kl. 9.30-10.30

E: forskerservice@sundhedsdata.dk
T: 3218 3900

Telefonen er lukket den 27.-28. oktober 2026 grundet deltagelse i personaleseminar.

Telefonen er lukket i juli måned. Forskerservice har lukket mellem jul og nytår.

Juli måned og lukkedage i december indgår ikke i beregningen af sagsbehandlingstiden.