Nyt register for speciallægepraksis

28-08-2026

Du kan nu få adgang til blandt andet oplysninger om diagnoser givet i speciallægepraksis.

Register for Speciallægepraksis (RSP) består af oplysninger om henvisninger til og fra speciallægepraksis, epikriser og diagnoser registreret hos en speciallæge. Hermed er det muligt at få et samlet overblik over antallet af patienter med en given diagnose på tværs af hospitaler og speciallæger.

Indberetninger til RSP indeholder både fælles grundoplysninger og indhold, der varierer afhængigt af de fire indberetningstyper - diagnoser, epikriser og henvisninger til/fra. For diagnoser registreres oplysninger på patientniveau, mens meddelelser (epikriser og henvisninger til/fra) registreres med fokus på afsender eller modtager.

RSP består af følgende tre tabeller: 

  • Henvisningmodtager: Information om borger, ansvarlig speciallæge og modtageren af speciallægens henvisning.
  • Epikrisemodtager: Information om borger, ansvarlig speciallæge og modtageren af speciallægens epikrise.
  • Diagnoseregistreringer: Indeholder information om patient, den ansvarlige speciallæge og diagnoser.
  • Henvisningafsender: Information om borger, ansvarlig speciallæge og afsender af henvisning til speciallæge. 

RSP er et nyt register, der stadig er under udvikling. Du kan med fordel læse statusrapporten her på hjemmesiden for mere viden om datagrundlaget.

Selv om RSP ikke fremgår af ansøgningsskemaet på vores hjemmeside, kan du allerede nu søge om data, ved at skrive det i projektbeskrivelse og udtræksbeskrivelse samt vælge ’Andet register’ i ansøgningsskemaet.

Du kan i bestillingsarket se, hvilke variable der indgår i RSP.

Læs mere om bestillingsarket samt beskrivelse af projekt og data

Læs mere om RSP

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Hvis du vil holdes opdateret om vores arbejde, produkter og nye tiltag, skal du tilmelde dig vores nyhedsbrev. 

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Kontakt

Forskerservice

Telefontid: Mandag - fredag kl. 9.30-10.30

E: forskerservice@sundhedsdata.dk
T: 3218 3900

Telefonen er lukket i juli måned. Forskerservice har lukket mellem jul og nytår.

Juli måned og lukkedage i december indgår ikke i beregningen af sagsbehandlingstiden.