P-piller

Sundhedsdatastyrelsen offentliggør tal og analyser om brug af p-piller.

P-piller anvendes som svangerskabsforebyggende og indeholder både østrogen og progestogen og kaldes også kombinations p-piller. Desuden findes minipiller, der kun indeholder progestogen og p-piller der anvendes ved samtidige problemer med akne.. P-piller af kombinationstypen inddeles i 4 generationer, alt efter hvilket progestogen de indeholder.

Tal om p-piller

På Sundhedsdatastyrelsens hjemmeside om lægemiddelstatistik, medstat.dk, finder du tal om forbruget af p-piller ved at vælge 'Prævention' under 'Lægemiddelgrupper'.

Se tal om p-piller på medstat.dk

Filer

Analyse om p-piller

Mere om lægemiddelgruppen

De forskellige kombinations p-piller inddeling i 4 generationer:

1.generation: indeholder østrogen samt progestogenerne norethisteron el. dienogest. ATC koder: G03AA01 G03AA03 G03AB04 G03AA05 G03AB08. Pakninger med navnet Qlaira (G03AB08) og indeholder ud over progestogenet dienogest det naturlige østrogen estradiolvalerat.

2.generation: indeholder østrogen samt progestogenerne levonorgestrel el. norgestimat. ATC koder G03AA07 G03AA11 G03AB03.

3.generation: indeholder østrogen samt progestogenerne desogestrel el. gestoden. ATC koder G03AA09 G03AA10 G03AB05 G03AB06.

4.generation:indeholder østrogen samt progestogenet drospirenon. ATC kode G03AA12.

Zoely (pakningsnavn) på endnu en kombinations p-pille. Den har atc koden G03AA14 og indeholder naturligt østrogen og progestogenet nomegestrolacetat. Den er ikke tildelt en generation.

Udover kombinations p-piller, findes der mini p-piller, der kun indeholder progestogen. For disse p-piller(G03AC) tages en tablet med hormon hver dag uden pause.  Desuden findes en type P-piller, der kan bruges ved samtidigt behov for at behandle akne (G03HB01). De indeholder cyproteron og østrogen og tilhører ikke en generation.

G03AC09 ligger i samme ATC gruppe (G03AC) som minipiller, men er implantater.