Hjælp os med at teste Digital Sundhed Danmarks nye hjemmeside
Vi søger personer, der har lyst til at hjælpe os med at gøre den nye hjemmeside let at finde rundt på, forståelig og relevant for brugerne.
Sundhedsdatastyrelsen offentliggør tal og analyser om brug af sove- og angstdæmpende midler.
Melatonin er et naturligt forekommende hormon, der fremkalder søvnighed. I 2007 blev melatonin markedsført til behandling af søvnløshed hos ældre voksne. Melatonin har i lang tid eksisteret – og eksisterer stadig - som magistrelt fremstillet melatonin, hvor udvalgte apoteker efter lægeordination fremstiller melatonin i tablet og flydende form til den enkelte patient.
Udover melatonin kan andre grupper af lægemidler også anvendes til behandling af søvnløshed. Disse grupper, bl.a. benzodiazepinerne, bruges dog også til behandling af andre lidelser end søvnløshed. Til gengæld antages de benzodiazepinlignende midler primært at blive brugt mod søvnbesvær.
Afgrænsningen af lægemidler, der medtages i analyser om forbruget af sovemedicin, kan således variere, men vil altid fremgå af analyserne. Analyserne vil som hovedregel inkludere melatonin, der er det eneste specifikke lægemiddel til behandling af søvnløshed hos voksne. Herudover vil analyserne ofte inkludere de benzodiazepinlignende lægemidler og det sederende antihistamin promethazin, der hos voksne også kan bruges mod søvnbesvær.
Hos børn anvendes melatonin særligt under udredning og behandling af søvnforstyrrelser, som fx forekommer samtidig med børne- og ungdomspsykiatriske lidelser, hyppigst ADHD og autisme. Søvnforstyrrelser kan dog også fremkomme som en bivirkning til medicin.
I Sundhedsdatabanken finder du tal om sovemedicin til børn og unge.
Se tal om sovemedicin til børn og unge i Sundhedsdatabanken
På Sundhedsdatastyrelsens hjemmeside om lægemiddelstatistik, medstat.dk, finder du flere tal om sove- og angstdæmpende midler:
Monitorering af forbruget af sovemedicin hos børn og unge 2015-2018 (PDF)
Monitorering af forbruget af sovemedicin hos børn og unge. Opdaterede tal fra 2015-2017 (PDF)
Monitorering af forbruget af sovemedicin hos børn og unge - 2015-2017 (PDF)
Monitorering af forbruget af sovemedicin hos børn og unge. Opdaterede tal fra 2014-2016