Hjælp os med at teste Digital Sundhed Danmarks nye hjemmeside
Vi søger personer, der har lyst til at hjælpe os med at gøre den nye hjemmeside let at finde rundt på, forståelig og relevant for brugerne.
Sundhedsdatastyrelsen offentliggør tal og analyser om forbruget af vacciner.
Ved registrering af solgte vacciner i Lægemiddelstatistikregisteret, er der forskel på om en vaccine er købt hos egen læge, på en vaccinationsklinik eller på et apotek.
På Sundhedsdatastyrelsens hjemmeside om lægemiddelstatistik, medstat.dk, finder du tal om forbruget af vacciner ved at vælge 'J (Systemiske lægemidler mod infektionssygdomme)' og 'J07 (Vacciner)' under 'ATC kode':
Vacciner registreret i Lægemiddelstatistikregisteret uden cpr nummer, indgår i Lægemiddelstatistikregisterets opgørelse over solgt mængde og omsætning, men er ikke personhenførbare, og vaccinen tæller derfor ikke med når antallet af vaccinerede udregnes.
I de tilfælde vaccinekøbet er registreret i Lægemiddelstatistikregisteret med cpr nummer vil antallet af personer i behandling med et givet lægemiddel beregnes ud fra de personer, der har indløst recept på det pågældende lægemiddel, det pågældende år. Når vaccinationer opgøres som antal personer, skal der derfor tages forbehold for dette.